JOBANNONCE: Afløsere på timeløn til socialpsykiatrisk botilbud i Aabybro
Toftehøj er et socialpsykiatrisk botilbud med plads til 32 mennesker. Vi er beliggende i Aabybro, tæt på byen.
Vi søger timelønnede afløsere, der har særlig interesse for socialområdet. Der er primært tale om dag- og aftenvagter og dobbeltvagter, hvis dette ønskes.
Vores hus er præget af ro, trivsel og fællesskab, uanset om det er borger eller medarbejderperspektiv. Vi har en del aktiviteter i løbet af ugen og følger borgernes ønsker i det omfang vi kan.
Opgaverne der skal varetages, er karakteriseret ved at være helhedspleje – der er altså tale om at kunne indgå i pædagogisk såvel som sundhedsfaglige opgaver, herunder personlig pleje. Du vil få oplæring i de elementer, hvor du har brug for at få disse styrket.
Det er vigtigt at du formår at bevare roen, når tingene spidser til og at du er fleksibel i forhold til opgaverne. Det er en stor fordel, hvis du har lidt eller noget erfaring fra socialpsykiatri, eller som tidligere nævnt en særlig interesse for området – det kan være du står overfor at søge ind på pædagoguddannelsen eller en sundhedsfaglig uddannelse. Du skal være fyldt 18 år.
Ønsker du at vide mere om stillingerne,
er du velkommen til at sende en mail til Rikke Hessel Sørensen rhe@jammerbugt.dk.
Løn- og ansættelsesforhold
efter gældende overenskomst og under hensyn til ny løn.
Ansøgningsfrist
25. maj 2025.
Søg jobbet her
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jammerbugtposten.dk