ForsidePandrupJammerbugt Kommune søger: Afdelingsleder for Grønne områder og Natur

Jammerbugt Kommune søger: Afdelingsleder for Grønne områder og Natur

Jammerbugt Kommune søger: Afdelingsleder for Grønne områder og Natur

JOBANNONCE: Vil du kombinere naturfaglig indsigt med god ledelse?

Jammerbugt Kommune er en attraktiv og levende kommune. Vej og Park arbejder med vedligeholdelse og drift af kommunes veje og grønne områder. Vi søger nu en afdelingsleder til at varetage drift og vedligeholdelsen af kommunens grønne områder og naturen for at skabe og sikre attraktive omgivelser for borgere og besøgende.

Du er en synlig og nærværende leder

Som afdelingsleder for Grønne områder og Natur får du personaleansvaret for en engageret medarbejdergruppe på 43 personer, hvoraf nogle af dem er sæsonansatte. Du forventes at være en synlig, nærværende og tilgængelig leder, der formår at skabe trivsel, følgeskab og retning, både i den daglige drift og i den langsigtede udvikling. Omkring halvdelen af din tid vil foregå ude i felten, hvor du er tæt på både opgaverne og medarbejderne. Du trives derfor i en rolle, hvor du skifter mellem strategisk overblik og konkret opgaveløsning, og hvor du tager aktiv del i dialogen om, hvordan vi bedst plejer og udvikler kommunens grønne og rekreative områder.

Du har flair for at skabe relationer og samarbejde på tværs af aktører og fagligheder

Du er stærk til at bygge relationer og skabe tillid i samarbejdet med mange forskellige interessenter af varierende kaliber. I rollen som afdelingsleder for Grønne områder og Natur bliver du et centralt bindeled mellem kommune, borgere, institutioner, foreninger og andre aktører, der alle har interesse i kommunens grønne arealer og den måde, vi passer på naturen. Du formår at lytte, inddrage og finde balancerede løsninger, også når behov og ønsker ikke altid stemmer overens. Med din åbne og dialogsøgende tilgang skaber du følgeskab og langvarige samarbejder, der bidrager til både høj kvalitet i opgaveløsningen og stærke lokale relationer.

Dine opgaver og ansvarsområder

  • Ansvarlig for den daglige drift og udvikling, økonomistyring og personalemæssige anliggender i afdelingen.
  • Udvikling og implementering af drifts- og plejeplaner for de grønne områder i samarbejde med Vej- og Parkchefen med løbende prioritering af afdelingens ressourceallokering og indsatsområder.
  • Planlægge og koordinere opgaverne via synlig ledelse.
  • Indgå som en konstruktiv sparringspartner i den samlede ledergruppe i Vej og Park.
  • Lede på en måde, så der opbygges en teamfølelse og en kultur præget af, at man er fælles om opgaven og naturligt supplerer hinanden.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant uddannelse inden for det grønne område – evt. som anlægsgartner, skov- og landskabsingeniør, jordbrugsteknolog eller lignende.
  • Har erfaring med personaleledelse, gerne fra en driftsorganisation.
  • Besidder forståelse for økonomi og IT, herunder planlægning- og registreringssystemer.
  • Er stærk i relationer og formår at skabe tillid og samarbejde på tværs af fagligheder og interesser.
  • Kommunikerer klart og tydeligt – og tilpasser din formidling til både borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Du bliver del af en dedikeret og kompetent medarbejdergruppe med høj faglighed inden for natur, grøn drift og bæredygtighed.
  • Tværgående samarbejde med institutioner, borgere og andre afdelinger for at sikre udvikling og drift i høj kvalitet.
  • Vi har noget af Danmarks smukkeste natur og som afdelingsleder, som du kan hjælpe med at passe på og vedligeholde.

Læs mere om stillingen og ansættelsesprocessen her

Ansøgning og proces

  • Ansøgningsfrist: 13. maj 2025 (midnat). 1. samtalerunde: 21. maj 2025. 2. samtalerunde: 26. maj 2025. Formodet tiltrædelse: 1. juli 2025.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Teknik- og Forsyningschef Peter Risegaard Jakobsen på telefon 4191 2711 eller direktør og konsulent Carsten Gløvermose Nielsen, Mercuri Urval, på telefon 3025 9801.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER