ForsideJammerbugtJammerbugt Kommune godkender, at Aalborg Lufthavn bliver aktieselskab

Jammerbugt Kommune godkender, at Aalborg Lufthavn bliver aktieselskab

Jammerbugt Kommune godkender, at Aalborg Lufthavn bliver aktieselskab

Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har på møde den 27. maj 2025 godkendt, at Aalborg Lufthavn ændrer selskabsform fra kommunalt anpartsselskab til aktieselskab.

Aalborg Lufthavns bestyrelse har vurderet, at det vil være en fordel at ændre selskabsform fra et kommunalt anpartsselskab (A.M.B.A.) til et kommunalt ejet aktieselskab (A/S). På den baggrund har lufthavnens bestyrelse sendt en anmodning til ejerkommunerne om godkendelse af dette.

De seks ejerkommuner er Aalborg, Jammerbugt, Rebild, Brønderslev, Frederikshavn og Vesthimmerlands Kommuner, og Jammerbugt Kommunes kommunalbestyrelse har netop besluttet at godkende selskabsomdannelsen.

Styrket fremtid for lufthavnen og regionen
Aalborg Lufthavn ser to overordnede fordele ved selskabsomdannelsen. For det første vurderes det, at det vil give kommercielle fordele at have status som et aktieselskab. For det andet forventes ledelsen at blive mere fleksibel.

”Aalborg Lufthavn er afgørende for hele Nordjylland, også for Jammerbugt Kommune. Med selskabsomdannelsen sikrer vi en drift, der både er lovmedholdelig og fremtidsorienteret, så lufthavnen fortsat kan leve op til visionen om, at nordjyderne kan komme ud i verden, og verden kan komme til Nordjylland”, udtaler Borgmester Mogens Christen Gade.

Som en af lufthavnens seks ejerkommuner kommer Jammerbugt Kommune fortsat til at have betydelig indflydelse. Kommunen får således ret til fortsat at have et kommunalbestyrelsesmedlem med i bestyrelsen.

Kommunalbestyrelserne i de øvrige ejerkommuner behandler sagen i maj og juni 2025

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER