ForsideJammerbugtJammerbugt Kommune er bedst i Nordjylland til at løfte eleverne fagligt

Jammerbugt Kommune er bedst i Nordjylland til at løfte eleverne fagligt

Print Friendly, PDF & Email

I skoleåret 2017/18 var folkeskolerne i Jammerbugt Kommune bedst i Nordjylland og tredje bedste på landsplan til at løfte elevernes faglige præstationer. Det viser en netop offentliggjort analyse fra tænketanken Cepos…

Analysen fra Cepos sammenligner de enkelte skolers og kommuners evne til at løfte eleverne fagligt, når elevernes socioøkonomiske baggrund tages med i betragtning.

Sidste år havde Jammerbugt Kommunes folkeskoler en gennemsnitlig undervisningseffekt på 0,39. Konkret betyder det, at 9. klasseeleverne i 2017/18 leverede et bedre afgangsresultater end forventet, hvorfor skolerne havde en positiv undervisningseffekt.

”Det er en glædelig nyhed. Elevernes afgangskarakter er helt afgørende for deres videre muligheder i uddannelsessystemet. Det er blevet særligt tydeligt med de nye skærpede adgangskrav, og derfor står elevernes faglige præstationer helt centralt i visionen for vores skolevæsen. Så vi er både stolte og glade for det flotte resultat”, siger formand for Børne- og Familieudvalget Ulla Flintholm.

Samtidig understreger Ulla Flintholm, at kommunens proces med Folkeskolen i Top20, med fokus på det knap så målbare, som f.eks. elevernes almene og demokratiske dannelse, kreativitet og ikke mindst kritiske sans, også spiller ind på skolernes evne til at lære eleverne mere end forventet.

Kulmination på en positiv udvikling

Placeringen som den tredje bedste på landsplan er den hidtil bedste placering for Jammerbugt Kommune i de år Cepos har offentliggjort analysen.

”Den flotte placering er et udtryk for en dygtig og målrettet indsats blandt medarbejdere og ledere ude på de enkelte skoler. Samtidig har alle – fra politikere, til forvaltning og skoler – været bevidste om ikke at søsætte for mange projekter på en gang. På baggrund af data er der i stedet udvalgt indsatsområder, som alle i skolevæsnet har arbejdet vedholdende og målrettet med. Forandringer er en proces over længere tid, det kræver tålmodighed og tillid. Siden 2015 har vi arbejdet fokuseret på at løfte eleverne fagligt i bl.a. matematik og dansk. Tiltagene har været forskelligartede, men alle har haft det samme klare mål og fokus”, siger Skole- og Dagtilbudschef, Diana Lübbert Pedersen.

En anden målsætning for skoleområdet har været at øge søgningen til erhvervsrettede uddannelser. Her er skolerne også lykkes. Den nyeste opgørelse viser, at 29,3% af eleverne i 9. og 10. klasse i dette skoleår har søgt EUD, mod 20,1% på landsplan.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER