Jammerbugt FC åbner kvalifikationsspillet mod Fremad Amager

Foto: Thomas Jansen JammerbugtFC
Print Friendly, PDF & Email

Jammerbugt FC startede fodboldforåret mod Fremad Amager og nu startes sæsonens kvalifikationsspil ligeledes mod amagerkanerne.

I forårets første opgør var Jammerbugt FC tæt på alle tre point, men måtte til sidst nøjes med det ene i en kamp, der endte 1-1.

Siden har Fremad Amager hentet point i de fleste kampe, mens det for Jammerbugt FC, der har haft svært ved at finde vej til målet, er endt uden yderligere point. Derfor skal det til at være for de blå fra Jammerbugten. En række vigtige kampe venter, og dysten mod Fremad Amager er bestemt ingen undtagelse.

Nu kommer begge hold friske fra en landskampspause og begge har de hårdt brug for point i kampen for overlevelse, så mon ikke der bliver givet alt fredag aften, når de to hold løber på banen på Sundby Idrætspark.

Der er kick off på Amager den 1. april kl. 19.00, og du kan som altid følge slaget live online på viaplay.dk.