Jammerbugt skal gentænke indsatsen for bosætning: Mister 2.400 i den erhvervsaktive alder

Færre borgere i den erhvervsaktive alder og markant flere over 80 år venter Jammerbugt Kommune i de kommende år. Tirsdag den 30. september skal Økonomiudvalget derfor drøfte, hvordan kommunen fremover skal arbejde med at tiltrække og fastholde borgere.

Bosætning kommer på dagsordenen, når Økonomiudvalget i Jammerbugt Kommune holder møde den 30. september.

Anledningen er blandt andet, at stillingen som kommunens bosætningskonsulent er vakant. Det giver ifølge sagsmaterialet anledning til at tage en mere grundlæggende drøftelse af, hvordan bosætningsindsatsen skal organiseres og prioriteres fremover.

Kommunalbestyrelsen vedtog i 2024 en bosætningsstrategi for perioden 2025-2028. Målet er at fastholde kommunens indbyggertal på 38.000 og samtidig skabe en positiv flyttebalance.

400 flere flyttede til end fra kommunen

Ser man på de seneste ti år, har Jammerbugt Kommune haft en positiv flyttebalance på omkring 400 borgere.

Det har imidlertid ikke været tilstrækkeligt til at fastholde befolkningstallet. Fødselsbalancen har i samme periode været negativ med omkring 900 personer, og samlet er kommunens indbyggertal derfor faldet med cirka 500.

Ifølge kommunen er tilbagegangen dog begrænset set i et nordjysk perspektiv.

Tilflytningen er samtidig langt fra jævnt fordelt. Det er især Nørhalne, Aabybro og Hune, der tiltrækker nye borgere, mens de øvrige landsbyer oplever mindre bevægelse i antallet af til- og fraflyttere.

Samtidig ændrer befolkningens sammensætning sig med flere ældre og færre børnefamilier.

2.400 færre i den erhvervsaktive alder

Udfordringen bliver ikke mindre i de kommende år.

Kommunens befolkningsprognose peger på, at antallet af borgere i den erhvervsaktive alder kan falde med omkring 12 procent frem mod 2038. Det svarer til cirka 2.400 personer.

Samtidig forventes antallet af borgere over 80 år at stige med cirka 28 procent – svarende til omkring 800 personer.

Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, forventes det samlede indbyggertal desuden at falde i omtrent samme tempo som gennem de seneste ti år.

International arbejdskraft og Limfjordsforbindelsen

På mødet skal politikerne drøfte en række mulige indsatsområder.

Et af dem handler om at blive bedre til at tiltrække og håndtere international arbejdskraft og samtidig sikre en bedre lokal involvering af hele familien. Det sker blandt andet på baggrund af, at Jammerbugt Kommune ifølge sagsfremstillingen scorer lavt på kommunens håndtering af international arbejdskraft i Dansk Industris årlige analyse.

Et andet potentiale er den 3. Limfjordsforbindelse og Jammerbugts nærhed til Aalborg.

Kommunen peger også på mulighederne i en fælles branding og fortælling om Jammerbugt Kommune samt mere målrettede kampagner. Det kan eksempelvis være kampagner rettet mod Tyskland eller mod borgere i større danske byer.

Et tættere samarbejde med andre nordjyske kommuner er ligeledes på bordet, fordi udfordringen med at tiltrække flere indbyggere ikke alene gælder Jammerbugt.

Lokalsamfundene skal fortsat spille en rolle

Samtidig skal politikerne tage stilling til, hvor stor en rolle lokalsamfundene fremover skal spille i bosætningsindsatsen.

I 2026 har kommunen haft øget fokus på at understøtte ”Liv i By og Skole” og dermed de lokale samfunds arbejde med bosætning og fortællingen om det gode liv i Jammerbugt Kommune.

Den nuværende bosætningsindsats er placeret i Kultur-, Fritids- og Landdistriktsafdelingen og består af én fuldtidsstilling samt et årligt budget på 250.000 kroner til indsatser.

Chefen for Kultur, Fritid og Landdistrikter, Peter Otto Yde Thomsen, deltager på Økonomiudvalgets møde med et oplæg.

Drøftelserne kan ende med at danne grundlag for en ny bosætningsstrategi. Næste skridt bliver et temamøde i Kommunalbestyrelsen den 19. november, hvor bosætning igen kommer på dagsordenen.