Seks 7’er-stole og Wegner-lænestol blandt tyvekosterne
Nordjyllands Politi efterforsker et indbrud i et fritidshus på Vagerfedet i Blokhus, som har fundet sted i perioden mellem den 18. januar og den 31. januar 2026.
Politikommissær Lars Jensen fra sagscenteret hos Nordjyllands Politi i Hjørring oplyser, at gerningspersoner har skaffet sig adgang til fritidshuset ved at afliste en rude i en dør.
Ved indbruddet er der stjålet flere designermøbler. Ifølge politiet drejer det sig om seks Arne Jacobsen 7’er-stole i lysegrå samt en lænestol i træ af mærket Wegner Getama.
Politiet hører gerne fra borgere, der kan have set noget mistænkeligt i området i den nævnte periode, eller som har kendskab til møblerne.
Oplysninger i sagen kan gives til politiet på telefon 114.





