HVAD TROR DU SELV?

Print Friendly, PDF & Email

I uge 50 lancerer SSP Jammerbugt en ny filmkampagne med titlen: 

HVAD TROR DU SELV?

Kampagnen er rettet mod kommunens unge og deres forældre.

”Hvad tror du selv?” kampagnen består af 10 film af ca. 60 sekunders varighed. Filmene berører relevante emner omkring unge, så som: fyrværkeri, billeddeling, snus, identitetstyveri, alkohol, scooterkørsel samt unge i det offentlige rum.

Ideen er, at hver film skal sætte fokus på et dilemma, hvor den unge selv får muligheden for tage stilling til spørgsmålet: Hvad tror du selv? Tænk før du handler! Det er ok at sige fra!

De 10 film er skabt i samarbejde mellem SSP Jammerbugt og produktionsselskabet Visual Society. SSP er et samarbejde mellem ”Skole, Sociale myndigheder og Politiet”. Det er SSP samarbejdets overordnede mål at forebygge kriminalitet blandt unge. 

Kampagnen ”Hvad tror du selv?” bliver frit tilgængelig for alle via fx Facebook, Snapchat samt på Aula, som er den fælles kommunikationsplatform for medarbejdere, forældre og elever på kommunens folkeskoler og dagtilbud.  

Det er vores håb, at de unge og deres forældre vil tage godt imod de 10 film, og at kommunens lærere vil bruge udvalgte film dem som oplæg i forbindelse med undervisning og forældremøder.

Kampagnen ”Hvad tror du selv?” løber det næste halve år fra december 2021 til sommerferien 2022. Der lanceres en ny film ca. hver tredje uge.