ForsideBrovstHistorisk mode og Halvrimmen Aktivitetspark får støtte fra Jammerbugt Kommune

Historisk mode og Halvrimmen Aktivitetspark får støtte fra Jammerbugt Kommune

Print Friendly, PDF & Email

Historisk mode og Halvrimmen Aktivitetspark får støtte fra Jammerbugt Kommune

Foreningen Historisk Mode har søgt støtte fra Jammerbugt Kommune til anskaffelse af et hus, og Halvrimmen Borgerforening har ansøgt om støtte til et aktivitetsområde. Kommunalbestyrelsen har godkendt ansøgningerne.

Historisk Mode på husjagt

Historisk Mode har ansøgt Jammerbugt Kommune om støtte på 175.000 kr. til anskaffelse og klaring af hus. Kommunalbestyrelsen har godkendt ansøgningen, og foreningen kan således komme et skridt nærmere at købe et hus, som skal danne ramme om det fællesskab, der er omkring udstillinger og historiske modeshows. 

Foreningen vil planlægge aktiviteter, hvor mode, reparation, praktisk håndarbejde og historisk interesse er omdrejningspunktet. Foreningen satser på opstart med aktiviteter i foråret 2025.

Historisk Mode blev stiftet i februar 2024 og har p.t. 112 medlemmer. Historisk Mode består af en omfattende samling af beklædningsdele m.v. fra tiden 1910-1980.

Halvrimmen Aktivitetspark med fitness og svævebane

Halvrimmen Borgerforening har søgt 241.250 kr. til projektet ”Halvrimmen Aktivitetspark”. Kommunalbestyrelsen har besluttet at godkende ansøgningen om støtte til projektet, der går ud på at udvide den legeplads, som borgerforeningen har etableret ved hallen for at sikre sammenhæng mellem fritidsaktiviteterne i Halvrimmen.

I dag består legepladsen af en multibane og et klatretårn. 

Med dette projekt ønsker Halvrimmen Borgerforening at udvide legepladsen med et fitness- og balanceområde, svævebane og gynger.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER