Hilsen fra Karateklubben på Øland

Karatekubbens Shuri ryu Øland
Foto: Karatekubbens Shuri ryu Øland
Print Friendly, PDF & Email

Henrik Vandrup fra Karateklubben Shuri Ryu Øland fortæller: Denne sæson, har været en af de mærkeligste jeg endnu har oplevet. Online træning, Træning udenfor i regn og blæst, træning indenfor i med sporadisk kontakt, med stumfilm kiai og så alligevel lykkedes det til sidst at mødes til en graduering, hvor det lykkedes de håbefulde elever at bestå til deres respektive grader.

Det har også været en sæson, hvor jeg frygtede at klubbens medlemstal endnu en gang ville styrt dykke, især da foreningerne endnu en gang blev lukket ned i efteråret. Heldigvis blev min frygt gjort til skamme. Klubben har ikke mistet medlemmer, men tværtimod oplevet medlems fremgang.

Ligeledes har klubben været aktiv ved online stævner i kata (skyggeboksning) hvor der har været 5 aktive deltagere med fine resultater herunder både 2. og 3. pladser ved flere internationale stævner.

Året kulminerede med årets Graduering den 17. Juni, hvor 13 håbefulde elever stillede op bælteprøve. Der blev arbejdet hårdt og svedt både på begynder og det øvede hold, hvor de blev testet i både basisteknik, kampøvelser og kata til den store guldmedalje, foruden at den fysiske form også blev testet med masser af mavebøjninger, armstrækninger og meget mere.

Heldigvis faldt ingen igennem og alle kunne bagefter deltage i det traditionelle fællesbillede bagefter denne gang dog med stumfilms kiai, da rigtige kiai ikke er tilladt pt ved indendørs træning.

Alt i alt er vi kommet godt igennem året og klubben glæder sig til at starte op på næste år, hvor vi fejrer 10 års fødselsdag.

Foto: Karatekubbens Shuri ryu Øland