ForsideAabybroHelikopter og ambulance tilkaldt efter uheld ved Aabybro

Helikopter og ambulance tilkaldt efter uheld ved Aabybro

Helikopter og ambulance tilkaldt efter uheld ved Aabybro

Der var onsdag eftermiddag et alvorligt færdselsuheld i krydset mellem Thisted Landevej og Kammerherrensvej ved Aabybro, hvor både ambulance og redningshelikopter blev sendt til stedet.

Ifølge politikommissær Lars Jensen fra sagscenteret hos Nordjyllands Politi i Hjørring skete uheldet den 8. april kl. 13.37.

En 21-årig mand kørte mod vest ad Thisted Landevej, da han overså en bil, der holdt stille for at foretage et venstresving ind på Kammerherrensvej. Den 21-årige påkørte herefter bilen bagfra.

I den påkørte bil sad en 19-årig kvinde bag rattet. Hun blev efterfølgende fløjet til sygehuset med helikopter. En 13-årig pige, der også befandt sig i bilen, blev kørt til sygehuset med ambulance.

– Der er heldigvis ikke tale om livstruende skader, men når vi ser, at der bliver rekvireret en helikopter, så er det naturligvis en situation, der bliver taget meget alvorligt, oplyser Lars Jensen.

Politiet arbejder nu videre med at klarlægge de nærmere omstændigheder omkring uheldet.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER