ForsideJammerbugtHeldig nordjyde vinder million på arvet Lotto-kupon

Heldig nordjyde vinder million på arvet Lotto-kupon

Print Friendly, PDF & Email

Heldig nordjyde vinder million på arvet Lotto-kupon

En meget glad mand fra Nordjylland har vundet 1 million kroner i Lotto på en kupon, der er gået i arv i familien i årevis. Hverken bedstefaren eller faren vandt noget, men så skete det endelig…

Da den heldige nordjyde opdagede, at han havde vundet en rund million i Lottos Super Millionærchancen, reagerede han med en blanding af vantro og glæde – præcis som de fleste andre millionvindere hos Danske Spil.

”Jeg var helt rundt på gulvet og fatter stadig ikke, at det er mig, der har vundet en million. Banken havde heller aldrig haft en Lotto-millionær før, haha. Nej, det var godt nok dejligt,” siger manden, der bor nord for Limfjorden og har valgt at forblive anonym.

Ligesom mange andre Lotto-vindere har han altid drømt om den store gevinst, men det betyder ikke, at pengene brænder i lommen.

”Jeg har ikke brugt en øre endnu og lever, som jeg plejer. Men jeg har et gammelt hus, der trænger til en kærlig hånd. Det bliver skønt at kunne sætte tømreren i gang, for huset kan jeg jo kigge på hver dag og være glad for,” fortæller han.

En familietradition

Den heldige vinder spillede på nogle Lotto-numre, der har været i familiens eje i årevis. Faktisk er numrene gået i arv fra bedstemor til far og derefter til ham selv.

”Jeg har kun spillet Lotto i omkring et år, men min bedstemor har været med siden starten i 1989. Det er nærmest blevet en tradition i familien. Min far har aldrig vundet noget stort, men det har jeg nu,” siger manden med et stort smil.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER