ForsideBlokhusHavheksene vender tilbage til Blokhus – hele familien kan være med til...

Havheksene vender tilbage til Blokhus – hele familien kan være med til at bryde forbandelsen

Havheksene vender tilbage til Blokhus – hele familien kan være med til at bryde forbandelsen

Mandag den 12. oktober bliver Blokhus igen indtaget af onde havhekse. Havhekseløbet byder på sjove og uhyggelige opgaver for hele familien og er en del af Blokhus Efterårsfestival 2026.

Der bliver fare på færde i Blokhus, når de onde havhekse mandag den 12. oktober går i land og forsøger at lægge byen under en mørk forbandelse.

Heldigvis kan både børn og voksne være med til at redde Blokhus.

På Havhekseløbet skal deltagerne bevæge sig rundt til forskellige poster i byen, hvor der venter sjove og uhyggelige opgaver. Undervejs skal de finde bogstaver, som tilsammen danner det magiske ord, der kan ophæve havheksenes forbandelse.

Men deltagerne skal holde godt øje på turen. Havheksene gemmer sig nemlig langs ruten og kan dukke op, når man mindst venter det.

Havhekseløbet finder sted mandag den 12. oktober 2026 fra kl. 17.30 til 20.30. Det koster 50 kroner pr. deltager, og der er præmier til alle.

– Havhekseløbet er blevet en rigtig familiefavorit, fordi børn og voksne er fælles om oplevelsen. Sammen skal de løse opgaver og knække koden, der kan ophæve forbandelsen. Det er sjovt, spændende og lige tilpas uhyggeligt, og ofte en af de oplevelser, familien taler om længe efter, fortæller Rikke Severin fra Destination Blokhus.

Begrænset antal billetter

Billetter til Havhekseløbet kan kun købes online, og der er et begrænset antal pladser. Både børn og voksne skal have billet for at deltage.

Ifølge Rikke Severin er det en god idé ikke at vente for længe med at sikre sig en plads.

– Løbet bliver som regel hurtigt udsolgt, så vi anbefaler, at man køber billet i god tid. For at skabe en god oplevelse for alle og undgå for mange deltagere på ruten ad gangen, er det kun personer med gyldig billet, der kan gå med. Billetter sælges kun online og ikke ved start, fortæller hun.

Uhyggen fortsætter på Blokhus Torv

Når Havhekseløbet er i gang, fortsætter den uhyggelige stemning også på Blokhus Torv.

I teltet kan børn og voksne deltage i en krea-workshop, hvor der blandt andet kan laves halloweensten og lanterner. Udenfor bliver der mulighed for at riste varme og slimede skumfiduser over bål. Der er mindre brugerbetaling på aktiviteterne.

Havhekseløbet er en del af Blokhus Efterårsfestival, der finder sted fra den 10. til 18. oktober 2026. Festivalen afvikles af Destination Blokhus i samarbejde med VisitJammerbugten.

Billetter til Havhekseløbet købes online via blokhus.nemtilmeld.dk/168/.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER