Havens hovedbrud: Det spørger haveejerne om i juli
Hvordan bekæmper jeg bladlus og dræbersnegle, kan jeg flytte stauder om sommeren, og hvorfor revner kirsebærrene? Haveselskabets rådgivning modtager hvert år tusindvis af spørgsmål fra landets haveejere. Louise Møller, der er Haveselskabets havefaglige rådgiver, giver her svar på nogle af de spørgsmål, der oftest bliver stillet i juli.
Hvordan bekæmper jeg ukrudt mellem fliserne uden brug af gift?
Ukrudtsfri belægninger holder længere, og hyppig fejning af fliserne og fyldte fuger er den bedste metode til at undgå ukrudtet. Vokser der alligevel lidt frem, er den bedste måde at bekæmpe det på med gasbrænder eller en fugerenser, hvor man kratter planten op med rødder.
Man kan også håndluge, men på den måde er det svært at få rodsystemet med op. Er det en lille terrasse, er kogende vand en glimrende metode – det får cellerne i planten til at klaske sammen. Skal der bygges ny terrasse, kan den anlægges med faste fuger, hvor ukrudtet ikke kan få fat.
Det betaler sig at holde terrassen fri for ukrudt, for planter mellem fliserne får stenene til at rykke sig, og belægningen holder ikke lige så længe. Husk at hælde sand i fugerne, når der er luget, så ukrudtet ikke kan spire.
Flere havespørgsmål?
Er du også blevet glad for at gå i haven, men har mange havespørgsmål? Så kom med og dyrk haveglæden i godt selskab. Haveselskabet er en nonprofit forening af 30.000 haveejere. Vi er lige så forskellige som vores haver – men haveglæden, den deler vi. Læs mere og få måske svar på flere af dine havespørgsmål på haveselskabet.dk. Haveselskabet udgiver medlemsmagasinet HAVEN, der udsendes 10 gange om året til alle medlemmer.