ForsideJammerbugtDyrlægens råd: Sådan spotter du, om din hund har ondt

Dyrlægens råd: Sådan spotter du, om din hund har ondt

Dyrlægens råd:
Sådan spotter du, om din hund har ondt

Hunde lever længere i dag end nogensinde før. Det er en glæde for de mange hundeejere, men med alderen kommer også flere sygdomme og kroniske smerter. Problemet er bare, at det ofte er overraskende svært at se, når ens egen hund har ondt. Derfor kommer dyrlæge fra AniCura med gode råd til at spotte, om din hund har smerter.

Når hunde bliver ældre, udvikler mange af dem tilstande som sekundær gigt, rygproblemer eller diskusprolaps. Det sker langsomt, over måneder og år, og derfor ændrer hunden gradvist sin måde at bevæge sig på, uden at du nødvendigvis opdager det.

Ifølge Lars Knudsen fagdyrlæge og ortopædkirurg hos AniCura København ser han hver dag, at hundeejere kommer ind med deres hund og bliver først efter undersøgelsen klar over, at hunden faktisk har haft ondt i lang tid.

Det er enormt almindeligt. Mange ældre hunde udvikler smerter, der ikke viser sig tydeligt, fordi symptomerne kommer snigende. Når smerterne sidder i flere led samtidig, måske i begge hofter eller i hele ryggen – så tilpasser hunden sig bare. Den halter ikke nødvendigvis. Den klager sig ikke. Den ændrer bare adfærd, forklarer Lars Knudsen og fortsætter:

Og så tænker mange ejere, at hunden bare er blevet gammel. Men ofte er der faktisk tale om sygdom, som vi kan gøre noget ved, hvis det opdages i tide.

Hold øje med de små ændringer
Når hunde har ondt, piber de sjældent. I stedet ændrer de sig på måder, der er lette at overse:

Nogle hunde trækker sig og bliver mere reserverede. Andre bliver faktisk mere urolige eller irritable, fordi kroppen reagerer anderledes på det, der sker omkring dem. Hos ældre hunde er det ofte de første tegn på, at noget er galt, siger Lars Knudsen og fortsætter:

Mit råd er klart: Reagér tidligt. Hvis du ser forandringer i din hunds adfærd, så tal med din dyrlæge om det. Det kan være forskellen på, om hunden skal leve med smerter i flere år, eller om vi opdager problemet i tide.

Afslutningsvis anbefaler Lars Knudsen, at man få undersøgt sin hund ved et sundhedstjek, hvor leddene bliver undersøgt, gangen vurderes, og der eventuelt laves røntgenbilleder.

Fem tiltag, der hjælper din hund til et sundere seniorliv

  1. Hold hunden slank
    Overvægt betyder ekstra belastning på led og ryg. Bare et par kilo mindre kan gøre en kæmpe forskel for en hund med gigt.
  2. Tilpasset motion
    Motion skal tilpasses hundens alder og form. Regelmæssige, kortere ture er ofte bedre end én lang tur om ugen.
  3. Årligt sundhedstjek
    Et årligt besøg hos dyrlægen kan afsløre problemer, før de bliver alvorlige. Mange dyrlæger bruger spørgeskemaer og ganganalyser til at fange tidlige tegn.
  4. Vær opmærksom på adfærd
    Et tristere udtryk, mindre lyst til gåture eller et ændret søvnmønster kan være de første tegn på, at hunden har ondt.
  5. Sund kost og færre godbidder
    God ernæring og begrænsning af rester fra middagsbordet hjælper med at holde vægten i ro og reducere risikoen for følgesygdomme.
- Annonce -

SENESTE ARTIKLER