Hans Henrik Thrane og Anne-Mette Solberg: Vold hører ikke hjemme i klasselokalet

AF Hans Henrik Thrane og Anne-Mette Solberg
Kandidater til kommunalvalget i Jammerbugt kommune for det Konservative Folkeparti

Vold hører ikke hjemme i klasselokalet

Volden og mistrivslen i folkeskolen er ikke længere et perifert problem, det er en alarmerende virkelighed i mange klasselokaler.

En ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening, foretaget i januar 2025, viser, at 58 % af lærerne på landsplan og hele 72 % af lærerne i Jammerbugt Kommune har oplevet en stigning i voldelige episoder mellem elever over de seneste fem år. Det bemærkelsesværdige er, at tallene udelukkende stammer fra almenområdet – specialskolerne er altså ikke medregnet.

Tallene bør vække stor politisk bekymring. Det handler ikke kun om børnenes trivsel, men i høj grad også om arbejdsmiljøet for det personale, der hver dag står midt i det.

Dykker vi ned i undersøgelsen, ser vi, at 43 % af underviserne i Jammerbugt Kommune oplever voldelige episoder enten dagligt eller ugentligt.

Det lyder voldsomt og det er voldsomt.

Det er en adfærd, vi aldrig ville acceptere på nogen anden arbejdsplads. Hvorfor er det så blevet normalt i folkeskolen?

Forestil dig at være barn i folkeskolen og skulle være på vagt over for slag, skub og trusler. Forestil dig at være underviser og blive råbt ad, truet eller fysisk konfronteret, blot fordi du griber ind.

Som forældre, skoleleder og lærere, kan vi desværre godt nikke genkendende til det billede som lærerne i Jammerbugt kommune påpeger i undersøgelsen og ved, at hvis ikke der tages hånd om udfordringerne nu, vil de kun blive større.  

Som kommune har vi et ansvar for at skabe trygge rammer for de børn der går på skolerne og for at det personale der arbejder på skolen, har ordentlige arbejdsforhold. Vi ved at skoleledelserne gør hvad de kan, men med en stigende inklusionsopgave og færre økonomiske og personalemæssige ressourcer, bliver løsningen af opgaven kun til brandslukning og ikke reelle løsninger.

Undervisningsministeriets nye ordensbekendtgørelse slår fast, at “folkeskolen skal kunne rumme alle børn, men den skal ikke acceptere al adfærd.” Det er et vigtigt signal. Nu skal vi – særligt lokalt i Jammerbugt – se på, hvordan bekendtgørelsen kan bruges aktivt på vores skoler.

Lærerne i undersøgelsen peger især på tre hovedårsager til den stigende uro:

• Manglende konsekvens ved udadreagerende adfærd
• Manglende støtte til elever med særlige behov
• Manglende ressourcer i form af personale i klasserne

Samtidig ser vi, at flere politikere på sociale medier anerkender, at folkeskolen er presset. De taler om komplekse udfordringer og om at ville kæmpe for bedre vilkår, men det klinger hult, når vi ved, at der samtidig er sket massive personalereduktioner og andre besparelser på kommunens skoler. Reduktioner og besparelser, der bl.a. skyldes de 135 mindre elever næste skoleår, men også politiske beslutninger som at fjerne midler grundet afkortning af skoledagene.

I det Konservative Folkeparti vil vi forholde os aktivt til den virkelighed, lærere og børn står i. Vi mener, tiden er inde til at lytte til dem, der står midt i klasselokalet – lærere og skoleledere – og skabe politik på baggrund af deres erfaringer og behov og ikke ud fra teoretiske modeller i forvaltningen.

Vi ønsker et tæt samarbejde med skolernes parter (lærere, ledelser og forældre) så vi kan føre en skole politik, der er rodfæstet i virkeligheden. Vi vil arbejde for at de midler, som blev taget fra skolerne i forbindelse med den kortere skoledag, føres tilbage. For at det kan lade sig gøre, kræver det, at der findes alternative finansieringer til busruter og juniormesterlærerordningen, så skolernes råderum og ressourcer forbedres, hvorfor vi også mener at der bør kigges på de økonomiske prioriteringer der er i kommunen, så der sættes ind hvor der er behov.

Vi i det Konservative Folkeparti mener, at den stigende voldsomme adfærd ikke kun er et skoleproblem, det er også et samfundsproblem, som kræver politiske prioriteringer og mod. Vi skal turde anvende de muligheder, ordensbekendtgørelsen giver og bakke skolerne op når de bruger dem. Vi skal støtte de forældre, der står med børn i store udfordringer, så vi sammen kan hjælpe dem til en bedre fremtid og vi skal ikke for en hver pris presse børn ind i fællesskaber, de ikke kan være i, uden støtte. I stedet skal barnets behov være udgangspunktet – uanset om det indebærer støtte i den almindelige klasse eller et specialtilbud. Det vil hjælpe både barnet selv, klassekammeraterne og læreren.

Ingen børn ønsker at fejle, men alle vil gerne lykkes med noget. Heldigvis har vi i Jammerbugt Kommune et stærkt og dedikeret personale, der hver dag gør alt, hvad de kan, for stadig at skabe trygge og læringsrige rammer – også under svære vilkår, men der skal gøres noget nu, så det ikke bliver endnu være.

Vi ved godt at man som forældre ikke kan fjernstyre sit barn, men det er immervæk stadig en forældreopgave at opdrage ens børn, ligesom det også er et skoleansvar at uddanne, men hvis opgaven bliver for svær, er det også en kommune opgave at stille hjælp til rådighed.

Hvis der er god sammenhæng mellem skole og hjem, så lærer børnene også bedst, hvorfor det også er vores ansvar som politikere at give skolerne de rette forudsætninger for at det kan lade sig gøre.

Det skylder vi vores børn. For børn har kun én barndom og den må ikke ødelægges af vold, uro og politikere, der vender det blinde øje til.