AF Hans Henrik Thrane
Kandidat for det konservative folkeparti til kommunalvalget i Jammerbugt kommune
Næsten halvdelen af skoleområdets personale er udskiftet de sidste 4 år
En af årsagerne til, at jeg har valgt at stille op til kommunalvalget her i Jammerbugt Kommune, er den manglende gennemsigtighed, jeg alt for ofte oplever omkring de politiske beslutninger, der træffes.
Vi hører tit, hvad der lyder godt, men sjældent konsekvenserne af beslutningerne.
Jeg læste for nylig et indlæg fra Venstres kandidat, Ulla Flintholm. Hun skriver, at vi skal skabe mere tid til folkeskolens kerneopgave, se på økonomistyringsprincipperne og sikre et sundt og trygt undervisnings- og arbejdsmiljø. Alt det er jeg helt enig i, men når hun selv, i flere perioder, har siddet i kommunalbestyrelsen og i Børne- og Familieudvalget, undrer det mig, hvorfor der så ikke har været arbejdet på det noget før, eller om det først er noget man i Venstre er blevet opmærksom på op til et valg.
Som jeg også tidligere har skrevet, er det dejligt, at der investeres i folkeskolerne – det er tiltrængt. Men lad os sætte det i perspektiv. I april blev der, som følge af kortere skoledage, fjernet 1 million kroner fra skoleområdet til busdrift. 1. august startede skoleåret med over 20 færre medarbejdere på skolerne – en besparelse på lidt mere end 9 millioner kroner i lønudgifter.
Venstre kalder det en investering, når man i budgetforhandlingerne giver 9 millioner kroner tilbage til skoleområdet, så der fortsat er ressourcer til den tidlige, forebyggende indsats. Det lyder godt på papiret, men sandheden er, at mange af de midler allerede er øremærket til bla. skolebusser, længere åbningstid i SFO og en udlægningspulje. Fakta er også, at skoleområdet i Jammerbugt kommune fra 1. august 2025 stod med over 20 færre medarbejdere, til at løfte de samme opgaver som i skoleåret 2024/2025.
Det får mig til at undre mig: Hvordan kan man reelt skabe mere tid til folkeskolens kerneopgave og samtidig styrke de tidlige, forebyggende indsatser for børnene, når medarbejderne mangler, og de tilbageværende allerede løber stærkt for at få hverdagen til at hænge sammen?
Næsten halvdelen af personalet er skiftet ud
Hvordan skaber man et sundt og trygt arbejdsmiljø, når man starter skoleåret med færre ansatte for så to måneder senere at sige: “Nu har vi pengene, så vi kan ansætte igen”?
Det skaber hverken stabilitet, troværdighed eller tryghed, hverken for lederne, lærerne eller for eleverne, som oplever skiftende voksne omkring sig.
Et dokument fra Jammerbugt Kommune viser, at personaleomsætningen på skoleområdet fra 2021 til 1. september 2025 er på 46,59 procent. Det betyder, at næsten halvdelen af medarbejderne på vores skoler er blevet udskiftet på bare 4 år.
Samtidig er der 51 færre medarbejdere end for 4 år siden, mens antallet af klasser kun er faldet fra 196 til 189. Det er altså en markant større reduktion i personale end i antal klasser. Det er næppe uden konsekvenser for både kvalitet, trivsel og relationer i skolerne.
Har Venstres Ulla Flintholm, der sidder i Børne- og Familieudvalget forholdt sig til de tal? Har man spurgt, hvad en så høj udskiftning betyder for børnene, for læringsmiljøet og for de voksne, der skal løbe hurtigere for at få hverdagen til at hænge sammen?
Vi har dygtige lærere, pædagoger, ledere og skolebestyrelser, som hver dag gør deres bedste for at skabe de bedste rammer for vores børn, med alt for få ressourcer samt stigende krav fra politisk hold.
Derfor har vi brug for politikere, der lytter til dem, der står midt i kerneopgaven, politikere, der bygger beslutninger på virkeligheden, som har politisk mod til at investere i noget, hvor resultaterne ikke sespå bundlinjen i morgen, men i vores børns fremtid og det kræver politikere der ved hvad de snakker om.
Det skylder vi vores børn, vores medarbejdere og hele vores kommune.
Hvis du, ligesom jeg, ikke ønsker mere af det samme, men en ny retning for Jammerbugt kommune, så sæt dit kryds ved Det konservative folkeparti.