Hændelse i Slettestrand
Politikommissær Lars Jensen fra sagscenteret hos Hjørring Politi oplyser, at der har været et indbrud.
I perioden mellem den 15. november og 10. december 2024 har der været ubudne gæster i et fritidshus på Redningsvejen i Slettestrand.
Gerningspersonerne har skaffet sig adgang til fritidshuset ved at opbryde et vindue. Fra huset er der blevet stjålet seks Arne Jacobsen-læderstole af typen 7’er-stole, en bærbar B&O-radio og et fladskærms-tv.
Har du set eller hørt noget i forbindelse med sagen, hører politiet meget gerne fra dig på telefon 114.