Guidet Fælleslæsning i Fjerritslev

Fjerritslev Bibliotek. Foto: Jammerbugtposten.dk.
Print Friendly, PDF & Email

Guidet Fælleslæsning i Fjerritslev

Jammerbugt Bibliotekerne tilbyder guidet Fælleslæsning på Fjerritslev Bibliotek 3 mandage kl. 15.30-17.00 – første gang er på mandag d. 30. januar.

Guidet Fælleslæsning handler om at lytte til en kort novelle og/eller et digt og dele sine tanker om teksten med andre i en læsegruppe.

Læsegruppen består af højst 8 deltagere og en læseguide. Man mødes én gang om måneden på nedenstående datoer. Møderne varer 1- 1½ time. Læseguiden læser højt, og så taler man sammen om det, man har hørt. Som regel ser man lidt forskelligt på historierne, for man har jo forskellige livserfaringer. De mange perspektiver skaber interessante samtaler, hvor man lærer meget om sig selv og andre. Undervejs skabes en næsten magisk stemning, mens teksten åbner sig og folder sig ud for deltagerne.

Det er helt ok, hvis man helst bare vil lytte til, hvad andre siger, ligesom det er helt ok, hvis man har lyst til at fortælle meget om, hvordan teksterne opleves. Der findes hverken korrekte eller forkerte måder at opfatte teksterne på.

Læseguide er bibliotekar Anna Kristensen, som er uddannet læseguide.

Datoer:

  • Mandag d. 30.januar
  • Mandag d. 27. februar
  • Mandag d. 20. marts

Der er gratis at deltage men husk at tilmelde og tilmelding gælder alle tre dage.

Tilmeld her: https://www.jammerbugtbibliotekerne.dk/arrangementer/litteratur/guidet-faelleslaesning

LÆS OGSÅ: Brætspilsaften på Tinghuset i Fjerritslev