ForsidePandrupVarme grillkul satte ild til græsareal

Varme grillkul satte ild til græsareal

Varme grillkul satte ild til græsareal

En person er blevet sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, efter at varme grillkul antændte et større græsareal i Grønhøj.

Ifølge politiassistent Ditte Andersen fra sagscenteret hos Nordjyllands Politi i Hjørring skete hændelsen mandag klokken 18.50 på Jensinevej i Grønhøj.

Her havde en person tømt varme kul fra en grill ud på græsset. De varme gløder antændte græsset, og ilden bredte sig til et større område.

Politiet har efterfølgende sigtet personen for overtrædelse af beredskabsloven. En overtrædelse af loven medfører en bøde.

Nordjyllands Politi opfordrer til, at grillkul altid afkøles helt, inden de bortskaffes. Selv tilsyneladende slukkede gløder kan udvikle så meget varme, at de antænder tørt græs og vegetation.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER