Gratis lyntest i Brovst fra søndag

Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland
Print Friendly, PDF & Email

I perioden 27. – 31. december er det muligt at blive testet uden tidsbestilling i Brovst Idræts- og Kulturcenter, Damengvej 2.

Stigende smittetryk i Jammerbugt Kommune får nu Region Nordjylland til at oprette testmulighed i Brovst fra i morgen, søndag.


I perioden 27. – 31. december bliver det muligt at blive testet uden tidsbestilling i Brovst Idræts- og Kulturcenter, Damengvej 2. Testtilbuddet er blevet til i samarbejde med Jammerbugt Kommune. Falck bemander med testpersonale. Testen er en lyntest der udføres med næsepodning og resultatet foreligger efter 15 min.

Åbningstiderne er 27.-30. december kl. 9 til 17 og den 31. december kl.  9 til 14.

Husk sundhedskort og mundbind.