Godkendelse af nyt medlem til DGI-Huset Aabybros bestyrelse

ARKIVBILLEDE DGI Huset Aabybro Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Den af Kommunalbestyrelsen udpegede bestyrelsespost i DGI-Huset Aabybro er blevet ledig, og der skal derfor udpeges et nyt medlem for resten af indeværende kommunalbestyrelseperiode.

Økonomiudvalget behandler sagen på udvalgsmøde den 20. januar 2021.


Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 19. november 2015 en justering af driftsaftalen for den almennyttige erhvervsdrivende fond DGI-Huset Aabybro. Som en del af justeringen besluttede Kommunalbestyrelsen, at i lyset af det tætte samarbejde mellem DGI og kommunen, og i lighed med Kommunalbestyrelsens udpegning af bestyrelsesmedlemmer i en række andre halbestyrelser, var det formålstjenligt, at Kommunalbestyrelsen fremover udpegede et medlem til bestyrelsen i DGI-Huset Aabybro.

Bestyrelsen består ud over det udpegede medlem af Kommunalbestyrelsen af følgende:

To medlemmer udpeget af Brugerrepræsentantskabet

Tre medlemmer udpeget af DGI´s hovedbestyrelse

Et medlem udpeget af DGI Nordjylland

Et medlem udpeget af Aabybro Skole

I indeværende kommunalbestyrelsesperiode har Bøje Holmsgaard Lundtoft været udpeget til bestyrelsen, men han har nu overtaget den ledige plads i bestyrelsen udpeget af DGI Nordjylland.

Derfor skal der udpeges en ny repræsentant fra Kommunalbestyrelsen til DGI-Huset Aabybros bestyrelse for resten af indeværende kommunalbestyrelsesperiode.

Indstilling

Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at udpege og godkende et nyt medlem til DGI-Huset Aabybros bestyrelse for resten af indeværende kommunalbestyrelsesperiode.