ForsideBlokhusGodkendelse af genforhandling af forpagtningsaftale af Saltum, Grønhøj og Rødhus Strandkiosk

Godkendelse af genforhandling af forpagtningsaftale af Saltum, Grønhøj og Rødhus Strandkiosk

Print Friendly, PDF & Email

Økonomiudvalget i Jammerbugt kommune holder ordinært møde den 9. februar 2022, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Godkendelse af genforhandling af forpagtningsaftale af Saltum, Grønhøj og Rødhus Strandkiosk.

Sagsbeskrivelse

Premier Is forpagter i dag nedenstående strandkiosker:

  • Saltum Strandvej 222, 9493 Saltum
  • Grønhøj Strandvej 175, Ingstrup, 9480 Løkken
  • Strandfogdensvej 89, Rødhus, 9490 Pandrup

Kontrakten mellem Jammerbugt Kommune og Premier Is blev indgået i 2014. Aftalen blev genforhandlet i 2018, således at den er gældende frem til den 1. maj 2024 med mulighed for genforhandling i marts/april 2024.

Premier Is har i 2021 fundet nye underforpagtere til både Saltum og Rødhus Strandkiosker og vil i den forbindelse i samarbejde med de nye underforpagtere opdatere disse strandkiosker.

I Saltum forventes en udgift på 150.000 kr. til nyt inventar og i Rødhus forventes en udgift på 500.000 kr. til et nyt koncept. Af økonomiske årsager afhænger dette af, hvorvidt forpagtningen af strandkioskerne ikke udløber i 2024, eftersom de ikke kan få afskrevet beløbene til opdateringen over 2 år.

På baggrund af dette har Premier Is et ønske om allerede nu at indgå kontrakt om genforpagtning af Saltum, Grønhøj og Rødhus Strandkiosker frem til oktober 2026. Det fremgår af kontrakten jf. bilag 1, at der vil være mulighed for genforhandling af kontrakten men først i foråret 2024.

Af bilag 2 fremgår hvilke ændringer Rødhus strandkiosk vil få, såfremt der indgås kontrakt om genforpagtning.

Ejendomscenteret anbefaler, at forpagtningskontrakten med Premier Is ændres, således forpagtningskontrakten er gældende frem til oktober 2026. Det vil være til gavn for både turister og borgere i området, at strandkioskerne i Saltum og Rødhus får et løft.

Budgetmæssige konsekvenser

Forpagtningsafgiften bliver ikke reguleret i den nuværende aftale. Ved genforhandling af forpagtningsaftalen bør afgiften reguleres en gang årligt efter nettoprisindexet for oktober måned.

Ønskerne til vedligehold, som fremgår af bilag 2, er allerede indeholdt i Ejendomscenterets budget. Klik her og se bilaget.

Indstilling

Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender,

atPremier IS genforpagter Saltum, Grønhøj og Rødhus Strandkiosk frem til oktober 2026, og
atforpagtningsafgiften ved genforhandling prisreguleres en gang årligt efter nettoprisindexet for oktober måned det pågældende år.
- Annonce -

SENESTE ARTIKLER