ForsideJammerbugtGodkendelse af Feriekalender for Skoleårene 2025/2026 og 2026/2027

Godkendelse af Feriekalender for Skoleårene 2025/2026 og 2026/2027

Godkendelse af Feriekalender for Skoleårene 2025/2026 og 2026/2027

Forslag til ferieplaner for skoleårene 2025/2026 og 2026/2027 med henblik på at disse sendes i høring hos skolebestyrelserne i perioden fra den 3.september 2024 til den 4. oktober 2024. Børne- og Familieudvalget skal derefter tage stilling til forslagene på mødet den 4. november 2024.

Sagsbeskrivelse
Forslagene til ferieplaner for skoleårene 2025/2026 og 2026/2027 er udarbejdet og er vedlagt som bilag.

Tidligere har der været et krav om, at skoleåret var planlagt med 200 skoledage. Dette er ikke længere et lovkrav. Ved udarbejdelsen af forslagene til ferieplaner har målet været 200 skoledage. Dette er særligt væsentligt foranlediget af den indgåede arbejdstidsaftale for lærerne i Jammerbugt Kommune.

Tidsplan
3. september igangsættes høringsperiode for ferieplanerne.
4. oktober er der høringsfrist.

Forslagene behandles på Børne- og Familieudvalgsmødet d. 4. november

Retsgrundlag
Folkeskoleloven §14a, stk. 2
Folkeskoleloven §40 stk. 2, pkt. 5

Indstilling: Børne- og Familieforvaltningen indstiller til Børne- og Familieudvalget, at forslag til ferieplan for 2025/2026 og 2026/2027 sendes i høring hos skolebestyrelserne i perioden fra den. 3.september 2024 til den 4. oktober 2024

Beslutning: Godkendt.

GENOPTAGELSE D. 4. NOVEMBER 2024:

Sagsfremstilling

Efter endt høringsfrist er der kommet 9 høringssvar ind fra skolebestyrelserne.

Der er fire skole, der ikke har fremsendt bemærkninger.

Fem skoler har foreslået, at fredag d. 17. december 2026 bliver en skoledag, og at mandag den 10. august 2026 bliver en feriedag.

Dette begrundes med, at der i forvejen er en meget kort december (13 skoledage), en lang juleferie, samt at det er en udfordring for nogel forældre at finde pasning.

En skole har foreslået, at vinterferien flyttes fra uge 8 til uge 7.

Forvaltningen anbefaler på baggrund af høringssvarene, at forslag til feriekalender 2026/2027 justeres således at fredag d. 17. december 2026 bliver en skoledag, og at mandag den 10. august 2026 bliver en feriedag.

De samlede høringssvar fremgår af bilag.

Indstilling: Børne- og Familieforvaltningen indstiller til Børne- og Familieudvalget, at forslag til ferieplan for 2025/2026 og 2026/2027 godkendes med den tilpasning at fredag d. 17. december 2026 bliver en skoledag, og at mandag den 10. august 2026 bliver en feriedag.

Bilag
Feriekalender 2026-27 ( til høring)
Feriekalender 2025-26 (til høring)
Samlet Høringssvar fra skoler

LÆS OGSÅ: Jammerbugt Bibliotek indvier ny bogbus

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER