ForsideJammerbugtGenoptagelse af undervisning ved fysisk fremmøde for elever i 0.-4. klasse

Genoptagelse af undervisning ved fysisk fremmøde for elever i 0.-4. klasse

På baggrund af anbefalinger fra Indsatsgruppen, herunder sundhedsmyndighederne, lempes restriktionerne forsigtigt med genåbning af skolernes mindste klasser. Det betyder, at elever i grundskolens børnehaveklasse og 1.-4. klasse, inkl. skolefritidsordninger og klubtilbud, kan komme tilbage i skole fra 8. februar 2021.

Mens nedlukningen er blevet forlænget frem til og med den 28. februar 2021, er sundhedsmyndighederne blevet bedt om vurdere, om de mindste klasser ville kunne komme tidligere tilbage i skole.


Den Faglige Referencegruppe tilknyttet varslingssystemet har peget på, at netop en åbning af grundskolens børnehaveklasse og 1.-4. klasse har højeste prioritet i forbindelse med genåbningen.

Det skyldes bl.a., at skolernes mindste klasser vurderes at have lavest effekt på smittespredning, mens det omvendt har stor betydning for børnenes trivsel, generelle sundhedstilstand og læring, at de kommer tilbage i skole.

På baggrund af prognoser for smittetal og indlæggelser anbefaler Indsatsgruppen, herunder sundhedsmyndighederne, at børnehaveklasse og 1.-4. klasse kan vende tilbage til fuldt fysisk fremmøde fra mandag den 8. februar 2021.

Regeringen har valgt at følge Indsatsgruppens anbefaling.

På den baggrund iværksættes følgende genåbning af skolernes mindste klasser:

  • Elever grundskolens børnehaveklasse og 1.-4. klasse (inkl. SFO, fritidshjem og klubtilbud m.v.) kan komme tilbage i skole fra den 8. februar 2021.

Genåbningen af skolernes mindste klasser vil ske inden for en række smittefore-byggende foranstaltninger, herunder reduktion af kontakt mellem klasser, fokus på hygiejne, afstand på fællesarealer og i frikvarterer. De nærmere retningslinjer fastlægges i samarbejde med sundhedsmyndighederne og offentliggøres af Børne- og Undervisningsministeriet.

Se den fulde oversigt over alle tiltag og restriktioner på www.coronasmitte.dk.

Indsatsgruppen lægger vægt på, at det er vigtigt at åbne langsomt med god tid mellem de forskellige genåbningsfaser, sådan at det er muligt at vurdere effekten af den seneste genåbning.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER

Dødsfald – Fjerritslev

Dødsfald – Fjerritslev

Nye byggegrunde i Birkelse