Gennembrud i behandling af type 2-diabetes: Telemonitorering giver markant bedre sygdomskontrol
Brugen af telemonitorering i behandlingen af type 2-diabetes rummer store muligheder. Det viser resultaterne af et projekt, som forskere og læger fra Steno Diabetes Center Nordjylland (SDCN), Sjælland (SDCS) og Aalborg Universitet (AAU) netop har færdiggjort.
I Danmark lever 320.000 personer med type 2-diabetes – et tal, der er firedoblet siden 1996. Mange når ikke deres behandlingsmål, og alle har risiko for alvorlige senkomplikationer som hjertekarsygdomme og sygdomme i nyrer, øjne og fødder.
Nu kan forskere og læger fra Steno Diabetes Center Nordjylland (SDCN), Sjælland (SDCS) og Aalborg Universitet (AAU) præsentere resultaterne af et stort forskningsprojekt, der er et regulært gennembrud i behandlingen af type 2-diabetes.
I projektet deltog 331 insulinbehandlede personer med type 2-diabetes, og målet var at undersøge, om telemonitorering kunne hjælpe deltagerne med at sænke deres blodsukkerniveau. Med et lavere langtidsblodsukker kan man nemlig minimere og udsætte risikoen for senkomplikationer.
Deltagerne blev delt i to grupper, hvor den ene gruppe havde adgang til en blodsukkersensor, et aktivitetsur og en intelligent insulinpen. Data fra udstyret blev sendt til en app på mobilen, som behandler og deltager havde adgang til i realtid. Den anden gruppe var en kontrolgruppe, der fulgte vanlig behandling.
Gruppen af deltagere, som blev telemonitoreret, klarede sig markant bedre. Efter tre måneder var 7 ud af 10 deltagere i denne gruppe i mål med deres blodsukker, mens det kun var 3 ud af 10 i kontrolgruppen.
Derfor er resultatet af projektet meget positivt, fortæller forskningsprojektleder ved SDCN og lektor ved AAU, Stine Hangaard Casper:
”Når man har type 2-diabetes, er det altafgørende, at man har et velreguleret blodsukker, der hverken er for højt eller for lavt. Derfor er det meget positivt at se, hvor meget og hvor hurtigt deltagerne har rykket sig. Tiden, hvor deres blodsukker ligger stabilt, er øget markant.”
Lært mere på tre måneder end 10 år
Projektet har også vist, at de telemonitorerede deltagere har lært at leve bedre med deres diabetes, fortæller Stine Hangaard Casper, der fremhæver, at dialogen mellem behandler og deltager har været altafgørende:
”I gennemsnit talte deltagerne kun med en behandler i 60 minutter hen over tre måneder, men feedbacken fra deltagerne har stadig været meget positiv, fordi de føler sig hørt og set. Samtidig giver det os muligheden for at skabe en behandling, der er tilpasset den enkelte.”
En af deltagerne er Pia Juhl Brandbyge, der har haft type 2-diabetes siden 2012.
”Det har været enormt givtigt, at der sad en bioanalytiker, som i realtid kunne skrue op og ned for min insulin, blot efter en telefonsamtale. Jeg er jo kun til tjek hver tredje måned ved min egen læge, så det er jo ikke til at sammenligne.”
”Uden at lyve har jeg lært mere om min diabetes på de tre måneder, jeg var med, end i alle de år, jeg har levet med det.”
Slipper for fingerprik og sikrer sygdomskontrol
Forskningsbioanalytiker hos SDCN Katrine Bruhn Vogensen, der blandt andre havde dialog med deltagerne, påpeger også, hvor vigtigt det har været med direkte adgang til data i realtid:
”Vi har haft et fælles sprog, fordi vi begge har kunnet se de samme data. Derfor har vi både kunne tale om de mønstre, vi kunne se, ligesom vi også har kunnet justere insulinen, hvorefter personen hurtigt mærkede en effektiv behandling.”
Traditionelt har personer med diabetes målt deres blodsukker ved at prikke sig i fingeren – ofte mange gange dagligt.
Det centrale i dette projekt er, at den enkelte har fået syn for, hvordan mad og motion lige præcis påvirker deres blodsukker på alle tider af døgnet, forklarer Stine Hangaard Casper:
”Med blodsukkersensoren slipper de for fingerprik, og det giver dem en langt bedre sygdomskontrol, hvor de selv kan tage mere over på egen behandling, jo bedre de lærer deres krop og diabetes at kende.”
