ForsideJammerbugtFrivilligprisen 2025 – hvem skal hædres i år?

Frivilligprisen 2025 – hvem skal hædres i år?

Frivilligprisen 2025 – hvem skal hædres i år?

Frivillighuset Jammerbugt opfordrer nu alle foreninger, netværk og borgere til at sende forslag til, hvem der skal modtage Jammerbugt Kommunes Frivilligpris 2025 – en pris, der hylder dem, der gennem frivilligt socialt arbejde i en forening eller et fællesskab gør en forskel for andre i kommunen.

Rundt omkring i kommunen er der mange frivillige, der gør en kæmpe indsats gennem deres forening. Det kan være i en social café, et værested, en besøgstjeneste eller et fællesskab, hvor man hjælper mennesker, der har det svært. De gør en stor forskel, og det er dem, vi hylder med Frivilligprisen, siger formanden for Frivillighuset, Susanne Larsen Kristiansen.

Frivilligprisen gives til en person, der gør en indsats for andre end sig selv og sine nærmeste – gennem en forening, et fællesskab eller en frivillig organisation, hvor arbejdet er til gavn for mennesker i sårbare eller udsatte situationer. Det handler om at skabe fællesskab, støtte og omsorg – og om at være med til at gøre hverdagen lidt lettere for nogen, der har brug for det.

Alle kan indstille en kandidat til Frivilligprisen
Skriv kort, hvem personen er, hvilken forening eller indsats vedkommende er en del af, og hvorfor netop denne person fortjener prisen.
Indstillinger skal sendes senest den 10. november til:
frivillighuset@jammerbugt.dk

Prisen uddeles den 25. november ved en tarteletfest i Brovst Sport & Kulturcenter – en aften med hyggelig stemning, tarteletter og godt selskab.
På dagen lanceres også Social Kompas, en ny digital portal, der samler fællesskaber og støttetilbud i Jammerbugt Kommune.

Tilmelding til uddelingen og tarteletfesten skal ske senest den 21. november.
Frivillighuset ser frem til at modtage mange gode nomineringer – og til at fejre alle dem, der hver dag gør en forskel gennem det frivillige sociale arbejde i Jammerbugt Kommune.

Sidste år modtog Annemie Bang Pedersen årets Frivilligpris for hendes mangeårige og dedikerede indsats indenfor frivilligt socialt arbejde. 

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER