Friskolerne i Aabybro og Vedsted byder til Åben Skole

Børn
Arkivbillede
Print Friendly, PDF & Email

Kom til åbent hus på Vedsted Friskole og / eller Aabybro Friskole

Vi slår dørene op, og inviterer til Åbent Hus på Aabybro- og Vedsted Friskole på torsdag den 4. november fra kl. 15.00 til 19.00

Kære forældre, familier, bedsteforældre, naboer og almindeligt nysgerrige

Ligesom to børn ikke er ens, er to skoler det heller ikke. Kom og besøg os, så vi kan være med i jeres overvejelser omkring et aktivt skolevalg. På den måde kvalificeres jeres skolevalg, så det passer til den enkelte families værdier, og det enkelte barns behov.

På Vedsted Friskole tilbydes en skoledag med tid og plads til at være barn, et sted hvor alle kender alle. Fagligheden skabes bl.a. gennem innovation og kreativitet. Vedsted Friskole lægger vægt på demokratisk uddannelse, har små klasser, samt et godt forældreengagement.

Foto: Jammerbugtposten.dk.

Ved Åbent hus på Vedsted Friskole tilbyder de en rundvisning på skolen, der er kaffe på kanden og bål i skolegården. Skolen har teaterforestilling om aftenen. Det er muligt at se scenen og kulisserne til årets forestilling Bølle Bob.

Kontakt skoleleder Anne-Dorthe Søker på 2948 0722, hvis I har spørgsmål eller skriv til skolen@vedsted-friskole.dk

På Aabybro Friskole vil I opleve undervisning og “morgensang” af elever fra 5.-9. klasse.

Aabybro Friskole er en Grundtvig-Koldsk friskole, hvor det nære er i centrum. Trivsel, fællesskab og udvikling er primære værdier.

Aabybro Friskole
Arkivbillede Foto: Jammerbugtposten.dk

Der er kaffe på kanden og rundvisning på skolen.

Kontakt skoleleder Inge-Marie Fredborg Aabybro Friskole tlf.: 5126 2350 eller på mail info@aabybro-friskole.dk for spørgsmål og yderligere information.

Åben Skole foregår hvert år den første torsdag i november. Initiativet er sat i verden af FRISKOLERNE, men alle frie grundskoler som folkeskoler er inviterede til at deltage i Åben Skole. I kan få mere information på www.aabenskole.dk.