Forslag til Kommuneplan21 er i høring

Foto: Jammerbugtposten.dk.
Print Friendly, PDF & Email

Forslag til Kommuneplan21 er i høring fra 3. september til 29. oktober 2021. I høringsperioden holder Jammerbugt Kommune borgermøde tirsdag 28. september 2021 kl. 19.00 i Brovst Hallen.

Kommuneplan21 beskriver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i Jammerbugt Kommune. Den er rammen for retningslinjer og redegørelse i forhold til, hvilke hensyn kommunalbestyrelsen inddrager i afvejning af ansøgninger og tilladelser. Endelig sætter kommuneplanen rammerne for, hvad der kan lokalplanlægges i de enkelte dele af kommunen.

Deltag i debatten
Alle, der har bemærkninger, indsigelser eller andet til Forslag til Kommuneplan21 kan sende disse i offentlighedsfasen. Bemærkninger kan sendes på tre måder. Ligesom alle kan deltage i borgermødet i Brovst Hallen tirsdag 28. september 2021 kl. 19.00.

Eventuelle bemærkninger kan sendes frem ved en af disse muligheder:

– Sende en mail til kommuneplan@jammerbugt.dk

– Sende brev til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro, Mrk.: Kommuneplan21

– Anvende høringsmodulet som findes i nederste højre hjørne inde på kommuneplanen, som findes her: Forslag til Kommuneplan21 med tilhørende miljørapport.

Hvor sker de største ændringer?

De største udlæg af nye rammer til boliger sker i:

  • Aabybro (23 ha)
  • Birkelse-Ryaa (16 ha)
  • Nørhalne (12 ha)
  • Biersted (7,5 ha)
  • Pandrup (5 ha)

 De største udlæg af nye rammer til erhverv sker i:

  • Bejstrup (22,5 ha)
  • Nørhalne (10 ha)
  • Brovst (5,5 ha)
  • Gjøl (1 ha)

De største udlæg af arealer til nye sommerhuse sker i:

  • Ingstrup (33 ha)
  • Tranum (14,5 ha)

I de øvrige plandistrikter sker mindre tilretninger og justeringer af eksisterende rammer. Se hele Forslag til Kommuneplan21 her: Forslag til Kommuneplan21 med tilhørende miljørapport.