ForsideJammerbugtFormuerne blev mindre værd i 26 kommuner: Se tallet for din kommune

Formuerne blev mindre værd i 26 kommuner: Se tallet for din kommune

Formuerne blev mindre værd i 26 kommuner: Se tallet for din kommune

Formuerne har udviklet sig meget forskelligt på tværs af landet, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 23 ud af 26 kommuner, hvor formuerne blev mindre i det senest opgjorte år, ligger vest for Storebælt.

GEOGRAFISK ULIGHED

I 26 af landets kommuner skrumpede indbyggernes gennemsnitlige formue i 2023. 23 af de kommuner ligger vest for Storebælt.

Omvendt er det kun 7 ud af de 34 kommuner, hvor formuerne er vokset mere end den gennemsnitlige formue på landsplan, der ligger vest for Storebælt.

Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af nye registerdata fra Danmarks Statistik, der nu gør det muligt at opgøre danskernes private formuer frem til 2023. Tallene er korrigeret for inflation ved at fremskrive til 2025-prisniveau.

“Tallene viser et Danmark, der er knækket midtover, når det kommer til formueudviklingen. De gennemsnitlige formuer voksede i og omkring København og på Sjælland, mens de stagnerede eller faldt i store dele af Fyn og Jylland. Det er et meget udtalt billede,” siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Morsø Kommunes indbyggere har set det største fald i den gennemsnitlige formue på 4,0 procent i gennemsnit.

På landsplan voksede den gennemsnitlige formue per person med 2,4 procent.

De store formuer er koncentreret i Københavnsområdet

De største personlige formuer findes i kommunerne nord for København.

I landets rigeste kommune, Gentofte, voksede formuerne for eksempel med 5,4 procent i gennemsnit i 2023. Dermed nåede formuerne op på lidt mere end 7,3 millioner kroner per indbygger.

“I Gentofte Kommune er formuen per indbygger næsten seks gange så stor som på Langeland. Der er enorme geografiske forskelle, og de bliver større,” siger Sune Caspersen.

I bunden af listen finder man imidlertid også kommuner fra Sjælland og Københavnsområdet. Tre vestegnskommuner, Albertslund, Brøndby og Ishøj, ligger blandt de ti kommuner med den laveste formue per indbygger. Seks ud af de ti kommuner i bunden, ligger på Sjælland.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

  • Nord for København sidder borgerne tungt på de største formuer. I fire kommuner er den gennemsnitlige nettoformue per voksen på over 4 millioner kroner, hvilket for parfamilier svarer til en gennemsnitlig nettoformue på over 8 millioner kroner i disse kommuner. Gentofte Kommune topper med en nettoformue på ca. 7,3 millioner kroner pr. voksen.
  • Der er stor forskel på den gennemsnitlige formue per voksen i landets kommuner. I toppen er den gennemsnitlige formue næsten seks gange så stor som i bunden.
  • Udviklingen i den gennemsnitlige formue per voksen i 2023 varierede i stort omfang på tværs af kommunerne. Mens den gennemsnitlige formue voksede realt i hovedstadsområdet og næsten alle kommuner på Sjælland, stagnerede eller faldt formuen i et stort antal fynske og jyske kommuner.
  • Den typiske borgers formue målt på medianen faldt realt i over halvdelen af landets kommuner. De fleste af disse kommuner er i Jylland og på Fyn. På Sjælland og i hovedstadsområdet voksede den typiske borgers formue i de fleste kommuner.

Tabel: Se formuens størrelse og udvikling per indbygger for din kommune

Tabellen viser formuen per person over 18 år i alle kommuner samt udviklingen i løbet af 2023 korrigeret for inflation.

KommuneGennemsnitlig formue i 2023Udvikling i formuerne per indbygger i 2023
Albertslund1.344.300 kr.3,7 pct.
Allerød3.200.800 kr.4,9 pct.
Assens1.479.200 kr.3,7 pct.
Ballerup1.775.000 kr.5,2 pct.
Billund1.737.400 kr.-2,6 pct.
Bornholm1.454.800 kr.4,1 pct.
Brøndby1.269.500 kr.1,4 pct.
Brønderslev1.483.200 kr.0,1 pct.
Dragør3.128.700 kr.2,2 pct.
Egedal2.328.200 kr.4,9 pct.
Esbjerg1.824.800 kr.2,9 pct.
Fanø1.793.400 kr.-2,7 pct.
Favrskov2.054.200 kr.0,6 pct.
Faxe1.472.000 kr.2,5 pct.
Fredensborg2.835.400 kr.2,5 pct.
Fredericia1.587.800 kr.0,6 pct.
Frederiksberg3.398.300 kr.7,6 pct.
Frederikshavn1.487.900 kr.0,1 pct.
Frederikssund1.827.800 kr.2,6 pct.
Furesø3.206.400 kr.6,5 pct.
Faaborg-Midtfyn1.455.600 kr.-1,7 pct.
Gentofte7.325.700 kr.5,4 pct.
Gladsaxe2.212.200 kr.5,5 pct.
Glostrup1.663.900 kr.2,5 pct.
Greve2.176.000 kr.2,0 pct.
Gribskov2.046.600 kr.2,3 pct.
Guldborgsund1.341.000 kr.1,5 pct.
Haderslev1.578.800 kr.2,4 pct.
Halsnæs1.556.200 kr.4,1 pct.
Hedensted1.963.200 kr.-1,5 pct.
Hele landet2.075.300 kr.2,4 pct.
Helsingør2.345.600 kr.7,5 pct.
Herlev1.666.700 kr.2,5 pct.
Herning1.976.400 kr.-1,1 pct.
Hillerød2.382.600 kr.4,6 pct.
Hjørring1.635.500 kr.-0,1 pct.
Holbæk1.693.200 kr.2,2 pct.
Holstebro1.779.800 kr.-1,5 pct.
Horsens1.703.300 kr.-1,3 pct.
Hvidovre1.677.300 kr.3,9 pct.
Høje-Taastrup1.614.600 kr.1,0 pct.
Hørsholm5.475.900 kr.4,4 pct.
Ikast-Brande1.830.500 kr.-0,3 pct.
Ishøj1.264.200 kr.2,0 pct.
Jammerbugt1.485.800 kr.0,7 pct.
Kalundborg1.580.800 kr.7,1 pct.
Kerteminde1.715.800 kr.7,0 pct.
Kolding1.898.000 kr.1,3 pct.
København2.283.300 kr.6,9 pct.
Køge1.782.100 kr.2,3 pct.
Langeland1.230.800 kr.0,2 pct.
Lejre2.127.200 kr.1,4 pct.
Lemvig1.833.200 kr.1,6 pct.
Lolland1.239.400 kr.-2,1 pct.
Lyngby-Taarbæk4.322.700 kr.4,7 pct.
Læsø1.462.800 kr.12,3 pct.
Mariagerfjord1.764.900 kr.-0,5 pct.
Middelfart1.925.100 kr.-2,9 pct.
Morsø1.565.900 kr.-4,0 pct.
Norddjurs1.372.700 kr.-0,4 pct.
Nordfyns1.551.800 kr.-0,9 pct.
Nyborg1.532.900 kr.2,4 pct.
Næstved1.515.100 kr.2,0 pct.
Odder1.950.000 kr.-1,8 pct.
Odense1.811.500 kr.1,7 pct.
Odsherred1.410.200 kr.2,4 pct.
Randers1.466.300 kr.0,4 pct.
Rebild2.012.400 kr.3,4 pct.
Ringkøbing-Skjern1.846.300 kr.1,4 pct.
Ringsted1.677.400 kr.0,2 pct.
Roskilde2.484.600 kr.4,3 pct.
Rudersdal6.353.400 kr.3,9 pct.
Rødovre1.617.400 kr.4,7 pct.
Samsø1.620.300 kr.-2,2 pct.
Silkeborg2.065.500 kr.-0,1 pct.
Skanderborg2.278.900 kr.0,4 pct.
Skive1.645.000 kr.-1,0 pct.
Slagelse1.412.200 kr.-1,1 pct.
Solrød2.651.400 kr.1,3 pct.
Sorø1.693.300 kr.2,0 pct.
Stevns1.682.800 kr.-0,5 pct.
Struer1.537.600 kr.2,0 pct.
Svendborg1.808.700 kr.1,9 pct.
Syddjurs1.858.400 kr.-3,1 pct.
Sønderborg1.546.400 kr.1,2 pct.
Thisted1.654.800 kr.1,7 pct.
Tønder1.438.100 kr.0,5 pct.
Tårnby1.865.300 kr.5,5 pct.
Vallensbæk2.255.500 kr.3,4 pct.
Varde1.690.900 kr.2,3 pct.
Vejen1.643.400 kr.4,1 pct.
Vejle2.012.500 kr.0,5 pct.
Vesthimmerlands1.585.200 kr.-1,5 pct.
Viborg1.803.300 kr.-0,2 pct.
Vordingborg1.409.200 kr.1,2 pct.
Ærø1.449.800 kr.5,2 pct.
Aabenraa1.631.500 kr.0,8 pct.
Aalborg1.918.500 kr.-0,7 pct.
Aarhus2.625.300 kr.-0,5 pct.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Forrige artikel
Næste artikel
- Annonce -

SENESTE ARTIKLER