Formandsskifte i Brovst Venstrevælgerforening

Mogens Gade som dirigent til generalforsamling Venstre Brovst Foto: Privat
Print Friendly, PDF & Email

På generalforsamlingen for Brovst Venstrevælgerforening torsdag den 10. februar 2022 blev der valgt en ny bestyrelse med en ny formand, Kim Nibe, som dermed afløste Erik Løvind Andersen efter 5 år på opgaven.

Derudover afløser han også den tidligere formand som medlem i såvel Venstre Jammerbugt kommuneforenings bestyrelse og forretningsudvalg samt som medlem af Venstres Brønderslev kredsbestyrelse, der har med valgkampagnen for det lokale folketingsmedlem Maja Torp at gøre.

Kim Nibe er i forvejen en meget engageret og aktiv ildsjæl i Brovst, hvor han blandt andet er formand for Fitnesscenteret i Brovst og næstformand i Brovst Borgerforening.

Desuden var der valg af 8 bestyrelsesmedlemmer, hvor 4 var genvalg, 3 nyvalg og Erik Løvind Andersen fortsatte efter afgang fra formandsposten. Der blev udtrykt en velment tak til de afgående bestyrelsesmedlemmer Henning Mysager, Asger Møller Madsen og Lotte Ulstrup Frost, og de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer Henrik Jensen, Brian Hyllested og Kirsten Christensen blev budt velkommen til at gøre en indsats sammen den øvrige bestyrelse, der består af 15 medlemmer.

Erik Løvind Andersen i gang som afgående formand og og et billede, hvor Erik har tegnet en tegning af Mogens Gade som en aktiv borgmester for vores kommune.

Ved den nye bestyrelses efterfølgende konstituerende møde samme aften blev Brian Hyllested valgt til ny næstformand som afløser for Lotte Frost, Lise Kronborg Sørensen fortsætter som kasserer og Erik Løvind Andersen blev valgt til ny sekretær efter Mogens Christen Gade.