Af Kiki Bille Bach, folketingskandidat for Socialdemokratiet i Nordjylland
Folkeskolen fortjener sit eget svar på minimumsnormeringerne
Jeg har været 16 år i folkeskolen. Derfor ved jeg, at folkeskolen ikke mangler flere visioner – den mangler handling. Og netop derfor glæder jeg mig over Socialdemokratiets nye udspil om maksimalt 14 elever i børnehaveklassen til 3. klasse.
For mig er udspillet mere end et tal. Det er et politisk kursskifte. Et opgør med årevis af diskussioner om besparelser, effektiviseringer og hvor meget mere vi kunne presse ud af folkeskolen.
Jeg har længe ment, at folkeskolen mangler det, dagtilbuddene allerede har fået: et klart, forpligtende svar på minimumsnormeringerne. En garanti for, at trivsel, nærvær og kvalitet ikke afhænger af postnummer eller kommunal økonomi. Det er præcis det, dette udspil peger hen imod.
Om 14 er det rigtige endelige tal, kan og skal diskuteres. Min egen erfaring siger mig, at større klasser kan fungere senere i skoleforløbet – for mange elever omkring et loft på 22. Men de første skoleår er noget særligt. Det er her, fundamentet lægges. Hvis vi svigter her, bruger vi resten af skoleforløbet – og ofte resten af livet – på at rette op.
Derfor er dette også ansvarlig økonomisk politik. Små klasser tidligt betyder færre konflikter, tidligere indsats og mindre behov for dyre specialforanstaltninger senere. Det er forebyggelse frem for brandslukning.
Vi kunne have taget hul på en valgkamp med skattelettelser og besparelsesdiskussioner. I stedet taler vi nu om børn, fællesskaber, tovoksenordninger og pædagogik. Emner, der betyder noget i virkeligheden – og som jeg selv har arbejdet med hele mit arbejdsliv.
Man kan altid spørge: Hvad med de større klassetrin? Hvad med specialundervisningen? Hvad med finansieringen? Det er vigtige spørgsmål, som vi skal tage seriøst.
Men én ting er allerede klart:
Folkeskolen er igen blevet et politisk hovedemne.
Og hvis denne valgkamp kommer til at handle mindre om, hvad vi kan spare, og mere om hvordan vi investerer klogt i vores børn, så er det et skridt i den rigtige retning.
Det skylder vi børnene.
Og det skylder vi folkeskolen.
Kære Kiki Bille Bach
Tak, for dit indlæg omkring tilførsel af flere midler til at sikre et lavere elevtal i folkeskolen – især i de første skoleår.
Det er tillige et kvalificeret svar på et af nutidens mest presserende spørgsmål: Hvordan knækker vi koden, der aktuelt omhandler en skæv start på et langt skoleliv, hvor barnets, familiens, elevernes og lærernes trivsel er på spil.
Stærkt motiverede børn og lærere har fortjent vilkår, der fremmer det fælles lærings- og dannelsesmiljø, hvor de sunde, sociale relationer i et “hjemligt” og tryghedsskabende fællesskab bliver en naturlig start på et langt og givende skoleliv.
Et tilbageblik – i en høj alder – på et tidligere indholdsrigt lærerliv fylder mig fortsat med rige minder fra samfundets mest værdifulde platform: Barndomslivets fascinerende univers som folkeskolens grundlag for at give nutidens elever og fremtidens borgere den bedste start.
PS: Jeg glæder mig til en engageret samfundsdebat, som ikke afspores af angreb i form af påstanden: “Det er da bare valgflæsk.” Emnet for værdifuldt til at blive nivelleret til “politisk morads”,
John Kronborg, Slettestrand.