Flot koncert i Tinghuset

Thomas Kjellerup
Thomas Kjellerup Foto: Privat
Print Friendly, PDF & Email

Torsdag 12/8 tog Tinghuset i Fjerritslev hul på efterårssæsonens række af koncerter og arrangementer. På besøg var den kendte trubadur og Sangskriver Thomas Kjellerup fra Aarhus.

Det var første offentlige arrangement i tinghuset siden corona-nedlukningen sidste efterår og der var da også godt fyldt op med forventningsfulde tilhørere.

Thomas Kjellerup leverede en veloplagt koncert med numre fra hans lange karriere som sangskriver. Især “Anni’s Sang” og “Skrøbelige hjerte” gjorde stor lykke.

Det var en meget stor fornøjelse at slå dørene op til den første koncert i næsten et år. Tinghusets bestyrelse har allerede planlagt en del arrangementer hen over efteråret. De populære sangaftner bliver genoptaget, første gang bliver tirsdag 14/9. 16/9 er der “Strik og Drik” og 25/9 er der kammermusik med en obo kvartet fra Aalborg Symfoniorkester som spiller dejlig musik af bl.a. Mozart.

På Tinghusets hjemmeside kan man se mere om kommende arrangementer.