Fjerritslev: Nyt ærligt venskab blomstrede efter tilflytning for 27-årige Charlotte

Charlotte H. Frederiksen Foto: Privat
Print Friendly, PDF & Email

Når man tilflytter en ny by, kan ens sociale boble for en stund blive indskrænket til ens tætteste familie, hvilket Charlotte Frederiksen oplevede, da hun flyttede til Fjerritslev sammen med sin kæreste og datter.

Dette fik hende til at søge mod Boblberg.dk, da hun gerne ville lære nye mennesker at kende i nærområdet. Her fik hun kontakt til Julia, som i dag har udviklet sig til et godt
og ærligt venskab. Venskabet har indtil nu bragt mange gode stunder, og snart skal de også møde hinandens familier.

Charlotte Frederiksen på 27 år var netop tilflyttet til Fjerritslev sammen med sin kæreste, da det gik på for hende, at hun godt kunne bruge flere veninder i nærheden af sin nye hjemby.

Charlottes mor anbefalede hende at afprøve Boblberg, da hun havde hørt, at det var et godt sted at søge efter nye venskaber i lokalområdet.

Charlotte gik lidt i tænkeboks og overvejede, om hun nu kunne finde, hvad hun efterspurgte gennem Boblberg. En dag var Charlotte til sundhedsplejersken, som ligeledes bragte Boblberg på banen, hvilket gjorde, at Charlotte gik ind og undersøgte platformen nærmere, da hun var kommet hjem.

Her kiggede hun rundt på de mange forskellige bobler, som inspirerede hende til at skrive til nogle stykker. Hun valgte også selv at oprette en bobl, hvori hun skrev, at hun søgte venskaber i omegnen efter at være flyttet til byen til hjemlig hygge, caféture, gåture med hunden, brætspil eller hvad de nu ellers kunne finde på sammen.

Pludselig fik Charlotte svar på en henvendelse fra en jævnaldrende kvinde, Julia, som ligeledes søgte nye venskaber i nærområdet. Charlotte og Julia skrev lidt sammen frem og tilbage, hvorefter de besluttede sig for at mødes.

Charlotte syntes, at det var nervepirrende, da de skulle mødes første gang, men samtidig spændt på at lære Julia bedre at kende. De mødtes på en lokal café til frokost, hvor Charlotte havde sin nyfødte datter med.

”Det er et nyt menneske, og man vil gerne involveres i det menneske.” – Charlotte Frederiksen

Deres første møde gik over alt forventning, hvor de fandt ud af, at de havde rigtig god kemi, så de valgte at fortsætte deres nystartede venskab. Dette har gjort, at Charlotte og Julia den dag i dag skriver sammen næsten dagligt til hinanden om alt, hvad der rører sig hos dem.

Charlotte og Julia har efterfølgende set mere til hinanden og har også aftalt, at deres familier nu skal møde hinanden.

”Jeg føler, at jeg kan være ærlig overfor hende og det samme den anden vej.” – Charlotte Frederiksen

Charlotte søger fortsat flere veninder i omegnen gennem Boblberg og glæder sig til, at hun kan udvide sin omgangskreds endnu mere.