Fjerritslev Kino vil også vise film om formiddagen

Foto: Fjerritslev Kino Facebook
Print Friendly, PDF & Email

Fjerritslev Kino vil fremover vise enkelte film om formiddagen, for at tilgodese de gæster der ikke har mulighed for at komme i Kino om aftenen.

Et nyt tiltag som den lokale biograf håber at mange vil benytte sig af og ser frem til at byde jer velkommen til “Ser du månen Daniel” Onsdag d. 18. September kl. 10.00.

Billetter kan bestilles på fjkino.dk

“Ser du månen Daniel”
SER DU MÅNEN, DANIEL er baseret på Puk Damsgårds bestseller og er historien om en af de mest spektakulære kidnapningssager i nyere tid.

Hovedpersonen er den unge danske freelancefotograf Daniel Rye, der sad 398 dage som gidsel hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien sammen med flere andre udlændinge, bl.a. den amerikanske journalist James Foley.

I filmen følger vi Daniels kamp for overlevelse i fangenskab, hans venskab med James og hvordan hans familie hjemme i Danmark håndterer frygten for, at deres søn aldrig kommer hjem. Midt i krisen står den danske gidselforhandler Arthur, der får en afgørende rolle i befrielsen af Daniel.

Kilde: Nordisk film