ForsideFjerritslevFjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum åbner sæsonen med en ny særudstilling

Fjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum åbner sæsonen med en ny særudstilling

Fjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum åbner sæsonen med en ny særudstilling

Her markeres 80-året for Danmarks befrielse i 1945, og særudstillingen følges op med et foredrag den 22. maj kl. 19.00 med titlen Flugt – Tyske flygtninge i Danmark 1945-49 .
Foredraget holder af historiker Michael Steinke, cand.mag., i samarbejde med Folkeuniversitetet i Jammerbugt Kommune.

Allerede den 27. marts kl. 19.00 er der foredrag på museet med Mads Kinch Clemmensen.
Her er der mulighed for at høre om Strandinger i Jammerbugten for Han Herred .

“Jeg synes, vi har fået lavet et godt program for foråret og sommeren,” siger daglig leder Else K. Andersen.
Hun glæder sig over den store aktivitet, der er på museet. De frivillige har haft travlt og arbejder stadig hårdt for at blive klar til åbningen.

Lørdag den 19. juli kl. 11-15 afholdes et af museets store arrangementer, nemlig den årlige øl- og sildefestival i Bryggerhaven.
Her vil der igen være mulighed for at købe en dejlig sildeplatte, smage Bryggerlaugets bryg og nyde en kold øl, ligesom der selvfølgelig vil være levende musik i Bryggerhaven.

Besøg på Fjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum af SAMMUS

Da der sker meget på Fjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum, og da museet er et unikt museum beliggende i Fjerritslev, er Else K. Andersen glad for, at SAMMUS i april måned har valgt at lægge deres årlige dialogmøde på museet.
SAMMUS er landsorganisationen for danske museumsforeninger samt foreningsejede og -drevne museer i Danmark.

SAMMUS harforening museumsforeninger og foreninger/-museer i Jammerbugt, Thisted, Morsø, Vesthimmerland og Aalborg Kommuner.

Er der spørgsmål til de nævnte eller øvrige arrangementer hen over foråret og sommeren, er man selvfølgelig velkommen til at kontakte museet i dets åbningstid, som frem til den 22. juni er mandag og torsdag kl. 11-13 eller efter aftale på tlf. 98 21 31 92.
Yderligere information kan findes på museets hjemmeside, ligesom det er muligt at følge museet på Facebook, slutter Else K. Andersen.

Foto: Fjerritslev Bryggeri-og Egnsmuseum
Foto: Fjerritslev Bryggeri-og Egnsmuseum

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER