Tænker du nogle gange på, om der kunne blive lidt mere luft i budgettet til sjov og løjer? Her er der ikke nødvendigvis tale om, at der skal blive flere tusinde kroner fri hver eneste måned, men i stedet at der måske bare lige er en lille smule mere til en tur på café eller i biografen en gang imellem. Det behøver ikke altid være de helt store ændringer, man foretager sig.
I stedet for at begynde at arbejde flere timer er det en rigtig god idé at kigge på sit forbrug. Her er der tit penge at spare. Har du for eksempel et godt overblik over de forskellige elselskaber, og hvad de har at tilbyde? Det at undersøge markedet og priserne og skabe sig overblik kan godt føles som en stor opgave, men hvis det viser sig, du kan spare penge hver eneste måned, kan det formentlig godt betale sig i det lange løb.
Hvor meget kan ændre sig?
Strømmen er delvist fastlagt af forskellige reguleringer, hvilket betyder, at priserne aldrig kommer til at ændre sig voldsomt meget i forhold til hinanden, når du sammenligner de forskellige selskaber. 80 % af prisen ligger fast og vil være ens hos alle, men de sidste 20 % er dem, der skaber konkurrencen og betyder, at der vil være forskel fra selskab til selskab. Og 20 % kan sagtens være med til at gøre en forskel, der kan ses i dit budget.
Det kan også være, du har helt andre værdier, der spiller ind, når du vælger dit elselskab og hvilken strøm, du gerne vil købe. Måske det i virkeligheden ikke er prisen, der er det vigtigste. Hvis det i stedet er mærkesager som klima eller andet, der betyder noget for dig, er det selvfølgelig selskaber med disse værdier, du bør gå efter at handle hos.