Festlig grundlovsceremoni for nye statsborgere

Arkivbillede
Print Friendly, PDF & Email

Jammerbugt Kommune inviterede mandag den 2. august 2021 til Grundlovsceremoni for at byde i fire nye danske statsborgere velkommen.

Flaget var hejst ved rådhuset og stemningen var højtidelig og spændt i Aabybro, da Jammerbugt Kommune for anden gang i år inviterede til Grundlovsceremoni.

For at få dansk statsborgerskab skal man medvirke i en ceremoni i sin bopælskommune, hvor man erklærer at ville overholde Danmarks Riges Grundlov og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.

Ceremonien startede med, at borgmesteren bød velkommen med en tale. Efter borgmesterens tale blev de nye danske statsborgere kaldt op én efter én for at underskrive deres medbragte erklæring, hvorefter borgmesteren også skrev erklæringen under og lykønskede med statsborgerskabet.

“Grundlovsceremonien er en højtidelig måde at byde vores nye danske statsborgere her i kommunen velkommen. Jeg ønsker dem alle tillykke med statsborgerskabet”, sagde borgmester Mogens Christen Gade.

Bagefter den formelle del af ceremonien var der lidt til ganen og den store glæde var tydelig at mærke blandt de nye danske statsborgere og deres pårørende, og der blev flittigt ønsket tillykke og taget billeder for at mindes den store dag.