Ferie, ferie, ferie
Det er altid spændende, hyggeligt og sjovt at planlægge ferie sammen med familien. Glæden over, hvad der skal opleves og hvor det hele skal foregå, samtidig med at spændingen bliver større og større, jo tættere man kommer på afrejsedagen, kan give sommerfugle i maven hos både store og små. Vi har samlet et par forslag til, hvordan sådan en ferie kan bruges, så alle får en spændende tur.
Oplevelsesrejser – når der skal ske lidt mere
Det kan være sundt på flere planer at gøre noget andet, end det man er vant til. Er du ved at have fået nok af de samme græske retter, eller bliver det alligevel for trivielt at ligge ved en pool og bede om “dos cervezas, por favor”, skal der måske ske noget nyt og mere interessant. Særligt børnene har godt af at prøve at være et sted, hvor livet er ganske anderledes end hjemme på villavejen.
Det er med til at I sammen som familie får nogle spændende minder for livet, samtidig med at I hver for sig også får lært noget om jer selv og måske rykket lidt ved nogle grænser og dermed styrket selvtilliden, hvilket er godt for både store og små. Du kan til hver en tid alliere dig med et rejsebureau, der specialiserer sig i oplevelsesrejser og lade familien få en masse spændende indtryk med sig. De kan skræddersy en rejse perfekt til jeres familie ud fra jeres ønsker og behov.
Charterferie – når alle trænger til en pause
En klassiker for familien Danmark er charterrejser til eksotiske destinationer. Lad børnene lege ved poolen, mens du kan slappe af med en god bog eller bare ligge og nyde at der hverken er opvask eller vasketøj, du skal tage dig af lige nu.
Tag på tur i nærområdet og se et land, der er anderledes end dagligdagens trummerum derhjemme. Giv dine børn den gave at opleve en anden kultur, et andet køkken og en anden tilgang til tilværelsen, end den gængse. Bestiller du all inclusive, skal du heller ikke spekulere på hverken madlavning eller planlægning – så hele familien kan sænke skuldrene og nyde samværet og roen.
Staycation – oplev Danmarks skønne muligheder
Staycation kan dække over flere ting. Nogen bliver ganske enkelt hjemme hos dem selv, men tager på små ture ud og opleve nærmiljøet eller slår et telt op i baghaven og overnatter under stjernehimmelen. Andre benytter sig af nogle af de mange tilbud, der er at finde rundt om i vores dejlige Danmark. Museer, dyreparker, legelande – listen er lang og aktiviteterne mange og mangfoldige.
Det behøver heller ikke være forbundet med de store udgifter, smør nogle madpakker og få gang i nogle cykler – ud og opleve den flotte natur i Danmark. Er vejret ikke til de store udendørs aktiviteter, kan man for små penge få diverse sjove quiz- og opgavehæfter i diverse dagligvarebutikker, hvor der er til mange timers indendørs underholdning for de yngste i familien.

