Fede tips til hjemmekontoret

Print Friendly, PDF & Email

Når arbejdsopgaverne ryger med hjem, er det vigtigt at kunne finde plads til fordybelse i hjemmet. Et hjemmekontor fik de fleste nok stablet på benene under coronanedlukningen, men det rum er mindst lige så vigtigt i dag.

Måske trænger du til at skifte dine FDB møbler ud med nogle nyere. Det kan være, at kontorstolen aldrig fik det underlag, der forhindrede ridser i trægulvet. Her er fif til at få opgraderet hjemmekontoret:

Intet er kedeligere end tomme vægge

Måske mangler der lidt spil på væggene. Er der ikke et par gode billeder fra familiesammenkomster, der kan få lov at komme i ramme og op på væggen? Lav evt. en familievæg fyldt med portrætter, tegninger og malerier produceret af børnene igennem tiden.

Det kan være en god idé at give ting en fast plads. Det kan være en hylde dedikeret til ringbind eller en plads til mobilen for at undgå forstyrrelser.   

Måske der altid er gang i hjemmet. Et par lydisolerende høretelefoner skal nok kunne holde den værste støj ude og hjælpe dig med at kunne arbejde fokuseret og koncentreret.

Opfylder skrivebordet dine behov?

Det er vigtigt at være godt tilpas, når arbejdet kalder. Passer skrivebordet til højden på din skrivebordsstol? Måske er det nu, du skal købe et ergonomisk hæve-sænke-skrivebord, der kan løfte kvaliteten af din komfort. Skrivebordet skal selvfølgelig også være stort nok til både at kunne rumme computer, papirer og alle kaffekopperne.

Ligeledes er det vigtigt at prioritere den komfortable kontorstol, der giver den rette støtte i ryggen. En god stol skal kunne justeres i ryggen og i højden. Har stolen hjul er det ligeledes vigtigt at være opmærksom på at skåne gulvet med et underlag. Overvej, om et farvet underlag kan bidrage til et farverigt spil i rummet.

Med et par simple justeringer, kan du få det skønneste hjemmekontor. God arbejdslyst!