ForsideBrovstFastelavnsfejring i Tranum og Skovsgård

Fastelavnsfejring i Tranum og Skovsgård

Fastelavnsfejring i Tranum og Skovsgård

Hele to steder i Midt-Hanherred Pastorat – som omfatter Lerup, Tranum, Koldmose, Torslev og Ø. Svenstrup Sogne – markeres fastelavn på søndag d. 15. februar med hyggelige sammenkomster for hele familien.

Det er efterhånden en gammel tradition, at kirke og spejdere i Tranum går sammen om en fastelavnsfest, som holdes hos spejderne på Dybdalsvej. Det er således også tilfældet på søndag kl. 10.30, hvor der indledes med en familiegudstjeneste i spejderhytten, inden der spises fastelavnsboller. Senere slås katten af tønden ude under spejderhyttens halvtag.

For fjerde gang fejrer Skovsgård Borgerforening, Midt-Hanherred Pastorat og Chenillen i Skovsgård fastelavn i fællesskab. Hos sidstnævnte på Prinsensgade holdes kl. 14.00 således et fælles arrangement, der også indledes med familiegudstjeneste. Som i Tranum bliver der naturligvis også budt på både fastelavnsboller og tøndeslagning, og der vil være tønder for både børn og voksne.

Begge steder er Kristian Gram Schjoldager præst ved familiegudstjenesterne, og man er selvfølgelig meget velkommen til at møde op udklædt.

Fastelavn i Tranum og Skovsgård med tøndeslagning og familiegudstjeneste
’Fastelavn Skovsgård’ viser familiegudstjenesten ved fastelavn i Skovsgård sidste år. Foto: Privat
- Annonce -

SENESTE ARTIKLER