ForsidePandrupFalsk 20-krone indleveret i Pandrup

Falsk 20-krone indleveret i Pandrup

Falsk 20-krone indleveret i Pandrup

En falsk 20-krone er onsdag formiddag blevet indleveret på Stationen i Pandrup. Det oplyser politiassistent Ditte Andersen fra sagscenteret hos Nordjyllands Politi i Hjørring.

Ifølge politiet havde en mand modtaget nogle byttepenge i forbindelse med et køb, men studsede efterfølgende over en af mønterne. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at der var tale om en falsk 20-krone, som han derefter valgte at indlevere til politiet.

Hos Nordjyllands Politi oplyser man, at der i øjeblikket er falske 20-kroner i omløb, og at borgere og erhvervsdrivende derfor bør være ekstra opmærksomme, når de modtager kontanter.

Politiet opfordrer til, at man kontakter dem, hvis man oplever at modtage falske mønter, og undlader at sætte dem videre i omløb. Mistænkelige mønter kan indleveres på nærmeste politistation, så de kan blive undersøgt nærmere.

Har man oplysninger i sagen, eller er man i tvivl om en mønts ægthed, kan man kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER