Fair spil og Spillersikkerhed: Lovgivningens Rolle i Onlinecasinoer
Der er mange vigtige aspekter, når man skal vælge sit nye favorit casino. Velkomstbonusen på casinoer er selvfølgelig ekstremt vigtig – uanset om det er Lemon Casino, eller enhver anden gambling destination. Men vi vil vove den påstand, at sikkerheden – og selvfølgelig også fair spil – er det absolut vigtigste.
For når alt kommer til alt, er der ikke meget ved at få en stor velkomstbonus, hvis du er i fare for at blive snydt for dine penge alligevel. Vi har undersøgt hvilken rolle lovgivningen spiller på online casinoer – nærmere bestemt i forhold til at sikre fair spil, og give spillerne den nødvendige sikkerhed der skal til.
Spil og Casinoer Holdes Adskilte
Én af de mest udbredte myter i forhold til casinoer er, at spillene er “rigged”. Og hvis man ikke ved bedre, kan det måske være en myte, der giver god mening – for casinoerne er vel interesserede i at tjene penge, ikke?
Virkeligheden er imidlertid noget helt andet. Det er ekstremt sjældent, at casinoer har udviklet deres egne spil – det er primært spiludviklere der har udviklet dem, og som så i stedet sælger licensen til casinoet, så casinoet må tilbyde spillet på deres platform. Dette skyldes ikke mindst lovgivningen, der i stor udstrækning spænder ben for, at casinoerne selv kan “rode” med spillene.
Selv i de tilfælde hvor casinoer får lavet eksklusive spil med deres egen branding, vil spillet typisk være udviklet – og hosted – af en spiludvikler. På denne måde kan man sikre sig, at casinoet ikke har mulighed for at justere spillets mekanik til deres egen fordel.
Krav om RNG’er i Slots
Men hvad afholder så spiludviklerne i at fifle med spillene? Det gør kravet om en RNG. RNG står for Random Number Generator, og kan på dansk oversættes til Tilfældighedsgenerator. Det er et stykke kode, der sikrer at spillene forbliver tilfældige – og fair.
For at online casinoer og spiludviklere kan beholde deres licenser, er det vigtigt at spillemyndigheder har mulighed for at teste spillene, og se om der bliver brugt RNG’er, og om RNG’en virker optimalt. På denne måde sikrer man også, at casinoer og spiludvikler er fælles afhængige af at der er fair spil.
En RNG findes i alle spil der ikke har menneskelig indflydelse – altså i slots, bordspil og et hav af andre spil. Når det kommer til live-dealer casinoer, vil det ikke i alle tilfælde være muligt at benytte sig af en RNG. Det kan eksempelvis være når det kommer til Blackjack, roulette, craps og baccarat.
I disse tilfælde har spiludviklerne ansvaret for, at de studier de bruger til at streame spillene fra, lever op til samme høje krav som traditionelle landbaserede casinoer, i form af udstyr og tilfældighed.
Mulighed for Selvudelukkelse
Langt de fleste casino licenser har et krav om, at casinoerne skal tilbyde én eller anden form for selvudelukkelse. I Danmark er det et krav fra spillemyndigheden, at casinoer og bookmakere kontrollerer deres spilleres identitet, og tjekker op på at de ikke er registrerede i ROFUS.
ROFUS – som står for Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere – er et register hvor man frivilligt kan tilmelde sig i en periode, hvis man oplever at man har problemer med gambling. Når man er registreret i ROFUS, bliver man udelukket fra spil på samtlige online – og fysiske – casinoer i Danmark.
Hvis man spiller på udenlandske online casinoer (maltesiske, britiske osv.), skal man dog være opmærksom på, at ROFUS ikke gælder her. Her vil der dog i langt de fleste tilfælde være mulighed for, at man frivilligt kan udelukke sig direkte hos casinoet. Afhængig af det pågældende lands lovgivning og infrastruktur, skal man være opmærksom på, at man måske ikke automatisk bliver udelukket fra andre casinoer i samme land.
Ærlig Markedsføring
Der er strenge krav til, hvordan casinoer og bookmakere må markedsføre sig. I Danmark er der generelt set strenge krav til markedsføring, hvor du ikke må markedsføre dig på en falsk eller vildledende måde. Når det kommer til online gambling, er der dog et ekstra stærkt fokus på markedsføring.
Først og fremmest skal alle vilkår være forklaret på en letforståelig måde, ligesom informationen også skal være let tilgængelig. Der er også grænser for hvor og hvornår man må markedsføre gambling – eksempelvis må det ikke være i børne TV, eller på anden måde henvendes til publikum under 18.
Man skal være opmærksom på, at grænsen for hvornår markedsføring er gået over stregen, varierer meget fra land til land. Hvis du spiller på udenlandske casinoer, kan der være andre regler for markedsføringen, hvilket gør at du som spiller, skal være ekstra opmærksom.
I disse tilfælde, kan det ofte være en meget god idé at læse et par anmeldelser af de forskellige online casinoer, for at se om du kan danne dig et overordnet billede af casinoets legitimitet, frem for bare at læse reklamerne.