Færdselsuheld på Vestergade – 3 biler involveret
Politikommissær Lars Jensen fra sagscenteret på Hjørring Politistation fortæller til Jammerbugtposten.dk, at politiet har været kaldt ud til et færdselsuheld mandag d. 7. august kl. 18.03 på Vestergade i Brovst.
-3 biler havde været involveret i et harmonikasammenstød, oplyser Lars Jensen og fortsætter:
– Part 3, en 36-årig nordmand, holdt stille på Vestergade og skulle dreje ud mod Søndre Alle – bagved holdt part 2, en 60-årig kvinde fra lokalområdet og bagved hende kom part 1 kørende. Men part 1, en 38-årig mand fra lokalområdet, glemte at bremse ned og kørte dermed op bag i part 2, som så endte bagi part 3.
-Der skete ingen personskade ved harmonikasammenstødet, slutter politikommissæren.
LÆS OGSÅ: 35-årig mand begik hærværk