JOBANNONCE: Elektriker i Fårup Sommerland
Er du uddannet elektriker, automatikmekaniker eller tilsvarende, og har du lyst til nye udfordringer i en af Danmarks største oplevelsesvirksomheder, er dette job måske noget for dig…
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet elektriker, automatikmekaniker eller lign.
- Har erfaring med reparation og forebyggende vedligehold af maskinanlæg
- Er fleksibel i din indstilling til arbejdet og opgaverne
- Har lyst og vilje til at lære nyt
- Har lyst til at arbejde i et travlt og dynamisk team med varierende opgavetyper
- Er stabil, har et godt humør og er en god kollega
Opgaverne vil bl.a. være:
- Forebyggende vedligeholdelse og optimering af tekniske installationer
- Løbende vedligeholdelse af parkens forlystelser, butikker og restauranter
- Netværksopbygning, projektrelateret arbejde og energioptimering
- Oplæring af sommerpersonale i betjening og sikkerhed ved parkens attraktioner og øvrige maskiner
- Ad hoc opgaver i forbindelse med drift af hele parken samt hotellet
Der tilbydes:
- Et job med stor variation, hvor ikke to dage er ens
- Et job i en servicevirksomhed med ca. 45 helårsansatte og over 450 sæsonansatte
- Et job, hvor du bliver en del af et dynamisk team med dygtige og kompetente kolleger indenfor mange håndværksmæssige discipliner
Løn & ansættelsesvilkår:
- Konkurrencedygtigt lønniveau i henhold til gældende aftale for håndværkere i Fårup Sommerland
- I sæsonen skal der forventes et arbejdsskema, der også omfatter aften- og weekend-arbejde i fast turnusordning
- Fleksible rammer med gode personalefordele
- Start den 1.april eller efter aftale
Ansøgning
Send din ansøgning via https://faarup.easycruit.com senest 26. januar 2020. Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teknisk chef Tue Albrektsen. Mail: ta@faarup.dk eller tlf.: 41377260