ForsideJammerbugtVil du styrke dit netværk? Kom til møde om Sparekassen Danmark ErhvervsNetværk...

Vil du styrke dit netværk? Kom til møde om Sparekassen Danmark ErhvervsNetværk Jammerbugt

Vil du styrke dit netværk? Kom til møde om Sparekassen Danmark ErhvervsNetværk Jammerbugt

Tirsdag den 9. september kl. 16.30–19.00 inviteres alle erhvervsdrivende i Jammerbugt til informationsmøde om Sparekassen Danmark ErhvervsNetværk Jammerbugt i Pandrup.

Netværket har de seneste tre år samlet virksomheder i kommunen til inspirerende møder, faglige oplæg og værdifulde relationer. Nu får alle lokale erhvervsdrivende mulighed for at høre mere om, hvad netværket kan tilbyde, og hvordan de selv kan få gavn af at være en del af fællesskabet.

På mødet præsenteres netværkets aktiviteter, deltagerne kan møde medlemmer og repræsentanter fra Sparekassen Danmark samt opleve stemningen i praksis. Netværksfacilitator Lise Nordklitgaard fortæller:
“I netværket handler det ikke kun om at udveksle visitkort. Det er et forum, hvor vi kan inspirere hinanden, sparre om udfordringer og sammen finde nye veje til udvikling. Mange oplever, at relationerne giver værdi både personligt og forretningen.”

Som en ekstra gevinst holder Henrik Røde Jensen oplæg med udgangspunkt i sin bog Ræk ud! Udnyt potentialet i dit netværk. Alle deltagere får et eksemplar af bogen med hjem.

Fra Sparekassen Danmark ser man frem til at byde velkommen. Lotte Larsen fra Sparekassen Danmark Erhverv Jammerbugt siger:
“Det er fantastisk at møde så mange ildsjæle, der alle brænder for deres forretning og det at skabe noget. Vi er glade for at være med til at skabe rammerne til et erhvervsnetværk, der kan hjælpe den enkelte med sparring, gode idéer og måske ligefrem øge deres salg og få virksomheden til at vokse.”

Deltagelse i informationsmødet er gratis og uforpligtende, og undervejs bydes der på en sandwich.
Mere information samt tilmelding findes via dette link: Informationsmøde om Sparekassen Danmark ErhvervsNetværk Jammerbugt.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER