Erhvervs- og Vækststrategi i Jammerbugt godkendt

Foto: Jammerbugtposten.dk.
Print Friendly, PDF & Email

Jammerbugt Kommunes Erhvervs- og Vækststrategi 2021-2024 og Handlingsplan 2021 er nu godkendt af Kommunalbestyrelsen.

I strategien fremgår det bl.a., at Jammerbugt Kommune med sin erhvervsindsats er en del af et større samarbejde i Nordjylland med en lang række samarbejdspartnere, som skal hjælpe med at indfri de syv målsætninger, som er:

  • Vi skal skabe gode fysiske, digitale og servicemæssige rammer for at drive virksomhed
  • Vi skal være Nordjyllands bedste Iværksætterkommune
  • Jammerbugten skal fortsat være Nordjyllands største turistdestination – med fokus på udvikling af bæredygtige oplevelsesmuligheder
  • Vi skal fastholde et attraktivt handelsliv, ikke mindst i Jammerbugt Kommunes fire centerbyer
  • Vi skal fortsat sikre erhvervslivet adgang til kvalificeret arbejdskraft
  • Vi skal fortsat både levere og guide til en nærværende, aktuel og professionel erhvervsservice, der tager sit afsæt i de lokale virksomheders behov. Individuelle virksomhedsbesøg er forudsætningen for dels at kende virksomhedernes behov (kendte som ikke erkendte) samt at sætte erhvervsudvikling på dagsordenen
  • Vi skal synliggøre Jammerbugten som en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune gennem målrettede koncepter og understøttende markedsføring.

”Formålet med en Erhvervs- og Vækststrategi for Jammerbugt Kommune er at sætte en retning for, hvordan vi øger væksten og sikrer udvikling i kommunen. Strategien bliver suppleret af en handleplan, som skal sikre, at de ambitiøse målsætninger i strategien også bliver omsat til konkrete handlinger og initiativer”, siger borgmester Mogens Christen Gade.

Handlingsplan 2021

Handlingsplanen har i 2021 bl.a. fokus på deltagelse i en lang række projekter og samarbejder på erhvervs- og vækstområdet. Derudover er der bl.a. særligt fokus på: 

  • Erhvervspanel: Panelet drøfter 2 gange årligt bedre rammevilkår for erhvervslivet.
  • Bæredygtighed: Der er dannet en bæredygtighedsarbejdsgruppe til at understøtte virksomhedernes grønne omstilling
  • Sikre, digitale infrastrukturforbedringer (mobildækning og bredbånd)
  • 3. limfjordsforbindelse
  • Nedsætte sagsbehandlingstiderne på det tekniske område, fx byggesager
  • Offentlig transport, herunder nye busruter
  • Attraktivt udbud af byggegrunde og erhvervsjord
  • Iværksætteri
  • Turisme, fx bedre rammer for turismeudvikling ved Thorupstrand, vandreruter mv.
  • Videreudvikle Jammerbugt Kommunes attraktive handelsbyer
  • Opkvalificering af arbejdsstyrken og kompetenceudvikling, fx gennem uddannelse
  • Virksomhedsbesøg
  • Synliggørelse på hjemmeside, sociale medier, nyhedsbreve, netværksmøder mv.