Er iPhonen gået i stykker? Få den fikset af autoriserede reparatører

Arkivbillede
Print Friendly, PDF & Email


Det er ikke unormalt, at iPhones og andre smartphones gå i stykker. Måske tabte du den på asfalten, fordi du var så dum at snakke i telefon, mens du var ude at cykle. Måske tabte du den på brostenene, da du var på vej hjem fra byen. Eller måske lagde du den fra dig på en skrå overflade, så den gled ned af sig selv og landede på klinkerne.

Lige meget hvad har du brug for reparation, så du kan få fikset den flækkede skærm eller hvad der ellers er gået i stykker på den. Nedenunder kan du læse lidt om, hvad der er godt at vide, når du skal sende din iPhone til reparation – og først og fremmest finde en reparatør.

iPhone-reparation udført af et Apple-autoriseret værksted

Du kan for eksempel få repareret din iPhone hos Green.dk, som er en såkaldt Apple Authorized Service Providers. Når du skal finde nogen til at reparere din iPhone, er det godt at finde et Apple-autoriseret værksted som Green, der kan lave reparation af din iPhone med originaldele. Så ved du, at kvaliteten af både reservedele og reparationen er én, som Apple kan stå inde for.

Tjek om reklamationsretten gælder

Ifølge købeloven har du to års reklamationsret – altså en ret til at få fejl og mangler udbedret eller alternativt retten til at få en ny iPhone udleveret. Reklamationsretten gælder dog ikke, når du selv er skyld i, at telefonen ikke virker eller har fejl. Så i situationer, hvor det ikke er en fabriksfejl, der er årsag til din telefons problemer, så skal du nok regne med selv at skulle punge ud for reparationen.

Book tid til reparation af din iPhone

Det er også godt at vide, hvor lang tid du kan forvente, at en reparation tager. Nogle reparationer, f.eks. udskiftning af skærm, kan tage bare en halv time. Og husker du at booke tid til reparation, skal du ikke vente i kø. På den måde bliver det relativt smertefrit at gå til reparatøren med en ødelagt iPhone. Så hvis du troede, det ville være meget ubelejligt at få din iPhone fikset, så kan du godt tro om igen.

Et batteris kapacitet falder naturligt med tiden

At skifte batteri på din iPhone tager heller ikke forfærdelig lang tid. Det er også en type reparation, der ofte forekommer – batterikapaciteten falder nemlig med tiden, så hvis du har din iPhone i lang tid, vil du på et tidspunkt gøre dig selv en stor tjeneste og få skiftet batteriet. Alternativt skal du kæmpe med en iPhone, der kun kan holde strøm i en halv dag eller mindre. Det er dog stadig billigere at skifte batteriet end at købe en ny iPhone, når det begynder at blive langsomt.

Spar penge og skån miljøet ved at holde liv i din gamle iPhone

Hvis du ikke er interesseret i at punge ud i dyre domme for en ny smartphone, bliver du med tiden nødt til at få den gamle repareret – medmindre du er exceptionelt god til at passe på den, og du ikke oplever dårligt batteri, ydeevne osv. At reparere elektronik er også en mere skånsom løsning for miljøet, da du så får så meget som muligt ud af den iPhone, du allerede har købt, frem for at du smider hele telefonen væk for at købe en splinterny model.