Ny model erstatter rehabiliteringsteam med enklere forløb for borgerne
Et enigt Job- og socialudvalg bakker op om en ny dynamisk sparringsmodel, der flytter kvalitetssikringen tættere på den daglige sagsbehandling. Målet er en enklere proces for borgeren i sager om fleksjob og førtidspension.
Den 1. juli 2026 bortfaldt det lovmæssige krav om, at kommunerne skulle have et rehabiliteringsteam til behandling af sager om fleksjob, førtidspension og tilskud til selvstændige erhvervsdrivende. Reglerne for, hvornår en borger er berettiget til ordningerne, er ikke ændret, men kommunerne har fået større frihed til selv at organisere den tværfaglige vurdering. Ændringen sker som en led i implementeringen af beskæftigelsesformen, der gennemføres frem mod 2027.
Kvaliteten bygges ind fra begyndelsen
I den tidligere metode lå en væsentlig del af den tværfaglige drøftelse sent i forløbet. Hvis der på det tidspunkt manglede oplysninger, eller hvis de faglige vurderinger pegede i forskellige retninger, kunne sagen blive sendt tilbage til yderligere afklaring. Det kunne forlænge forløbet og sagsbehandlingen for borgeren og gøre processen svær at gennemskue.
Med den nye model foregår sagsbehandlingen i et mere dynamisk flow med løbende tværfaglig sparring, så forløbet tilpasses undervejs. Relevante fagligheder inddrages også løbende, dokumentationen afklares undervejs, og forskellige perspektiver bringes sammen langt tidligere. Borgeren skal opleve én sammenhængende proces.
Afbureaukratisering
Et væsentligt element i den nye model er løbende feedback og læring, så erfaringer fra konkrete sager styrker kvaliteten i kommende sager. På den måde bliver beskæftigelsesreformens øgede handlefrihed omsat til både lokal faglig udvikling og en enklere vej gennem systemet for borgeren.
”Vi afbureaukratiserer beskæftigelsesområdet,” forklarer Peter Thellufsen Pedersen (Liberal Alliance), medlem af Job- og Socialudvalget:.
”Det afgørende er, at vi ikke bare har omdøbt det gamle system. Medarbejdere og ledelse har lavet et stort og grundigt arbejde og reelt taget beskæftigelsesreformens intention om afbureaukratisering alvorligt. De har taget ejerskab over beskæftigelsesreformens hensigt og ændret organisering og udviklet en model med blik for hele borgerens situation. Det fortjener stor anerkendelse. Samtidig er der politisk tillid medarbejdernes faglighed og den nye model. Som politisk udvalg skal vi sætte en tydelig retning og stille krav til kvaliteten, men vi skal også give de fagprofessionelle rum til at bruge deres viden og faglighed.”