ForsideFjerritslevElever på Fjerritslev Skole vinder Skolernes Førstehjælpspris 

Elever på Fjerritslev Skole vinder Skolernes Førstehjælpspris 

Elever på Fjerritslev Skole vinder Skolernes Førstehjælpspris 

Eleverne i 3.a og 3.b på Fjerritslev Skole er blandt vinderne af Skolernes Førstehjælpspris 2025. Forleden blev de overrasket af Røde Kors og GF Fonden, som dukkede op på skolen med en check på 10.000 kroner til klassekassen. 

Skolernes Førstehjælpspris er en landsdækkende konkurrence, hvor Røde Kors og GF Fonden belønner skoleklasser, der har arbejdet særligt kreativt og engageret med førstehjælp. Der uddeles tre hovedpræmier på 10.000 kroner, en til indskoling, en til mellemtrin og en til udskolingen. 

“Eleverne har virkelig taget førstehjælp til sig med en imponerende kombination af kreativitet og faglighed. Fra hjemmelavede førstehjælpskasser og tegninger til sange og et helt eget førstehjælpsspil – alt sammen krydret med skuespil og øvelser, der tester paratheden. Det er tydeligt, at både lærere og elever har lagt et kæmpe engagement i projektet, og at samarbejdet på tværs af fag har løftet oplevelsen. Når førstehjælp bliver gjort sjovt, relevant og kreativt, skaber vi ikke bare læring – vi styrker også fællesskabet og modet til at handle,” fortæller generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl.

Røde Kors og GF Fonden har en ambition om, at alle i Danmark skal kunne førstehjælp. Det gælder også børn, og derfor har vi sammen udviklet spændende undervisningsforløb om førstehjælp til alle klassetrin i grundskolen samt konkurrencen Skolernes Førstehjælpspris.

Fjerritslev Skole vinder for indskolingen 
I indskolingen på Fjerritslev Skole har 3.a og 3.b arbejdet med førstehjælp i børnehøjde. Eleverne har både skabt en kreativ sang, masser af tegninger, øvelser, en hjemmelavet førstehjælpskasse og et eget førstehjælpsspil. 

Dommerpanelet fremhæver især det brede samarbejde på tværs af fag, det høje engagement hos både elever og lærere og den måde, elevernes parathed er blevet testet i praksis gennem konkrete øvelser.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER